Ordliste over dharma-udtryk på dansk

Ordliste på dansk

Absolut sandhed (don dam pa'i bden pa). Se to sandheder.

Alaya eller alayavijnana (kun gzhi, skt. alaya). Se grundbevidsthed.

Anskuelse (lta ba). Anskuelse i buddhismen betyder forståelse eller indsigt. Generelt tales der f.eks. om at tilegne sig en sand forståelse af de fire sandheder og altings iboende tomhed. Ikke blot som en intellektuel antagelse men som en sand indsigt man når frem til igennem studier, refleksion og meditation. I den dybere sammenhæng af vores virkelige natur betyder anskuelse øjeblikket, hvor buddha-naturen genkendes som begrebsfri vågenhed, ikke blot som en filosofisk påstand, men som en direkte oplevelse uden dualistisk fastholden.

Anskuelse, træning, anvendelse og resultat (lta ba sgom pa spyod pa 'bras bu). Den filosofiske orientering eller forståelse, at træne deri eller tilvænne sig den igennem meditations-praksis, at anvende denne indsigt eller gøre den til del af sine daglige gøremål og den endelige virkeliggørelse eller opnåelse, denne træning resulterer i. Hvert af de ni fartøjer har deres egen definition af anskuelse, træning, anvendelse og resultat.

Anu Yoga (rjes su rnal ’byor). Den anden af de tre indre tantraer: Maha, Anu og Ati. Lægger vægt på fuldendelsesfasen samt virkeliggørelsen af, at den personlige yidams mandala er indeholdt i vores vajra-legeme. Yoga-øvelser og visualiseringer af kroppens subtile kanaler, energier og essenser hører ind under Anu Yoga. Se også under Vajrayana.

Arhat (dgra bcom pa). Én som har opnået nirvana — Hinayana-vejens fjerde og endegyldige resultat.

Ati Yoga (shin tu rnal 'byor). Den tredje af de tre indre tantraer. Ifølge den første Jamgön Kongtrül fremhæver Ati Yoga den anskuelse, at befrielse opnås igennem gradvis tilvænning til indsigten i den oprindelige oplysnings natur, som er på den anden side af at godtage og forkaste og håb og frygt.

Bardo (bar do). “Mellemliggende tilstand”. Henviser normalt til perioden mellem døden og den næste genfødsel. Her i bogen taler Chokyi Nyima Rinpoche om tre bardo-tilstande: døds-bardoen, dharmata-bardoen og tilblivelses-bardoen. Døds-bardoen starter, når de første dødstegn begynder at vise sig: Den døende føler sig tung, tørstig, og det hele begynder at svimle. Dharmata-bardoen finder sted øjeblikkeligt efter det “indre åndedræts” ophør: Bevidstheden forlader kroppen og kommer ansigt til ansigt med sig selv, sin iboende natur. For den uøvede er det en totalt overvældende oplevelse, fordi vores iboende natur er ubegrænset, åben og fuldstændig usammensat, mens vore vante opfattelsesmønstre bestandigt søger at fastfryse en håndgribelig virkelighed. Når bevidstheden forsøger at finde hoved og hale på det hele, og derfor søger en ny genfødsel, kaldes det for tilblivelses-bardoen, som afsluttes i en ny undfangelse - en undfangelse, der afgøres af vores karma. Se også karma.

Basis, vej og resultat (gzhi lam ‘bras bu). Den iboende buddha-natur, træningen og metoderne til at genkende den, og opnåelsen af den fuldt oplyste endegyldige buddha-tilstand. Udgangspunkt, proces og resultat.

Befrielse (thar pa). Frigørelse fra samsarisk eksistens. Når befrielse sammenstilles med oplysning, betyder befrielse, at man har fjernet de forstyrrende følelsers slør (had, jalousi osv.) og således er kommet ud over en egocentrisk oplevelse af verden, og derfor er man befriet for yderligere genfødsel i en af samsaras seks verdener. En sådan befrielse kan f.eks. være en genfødsel i Buddha Amitabhas rene land, Sukhavati. Der er dog stadig de vanemæssige tendensers slør og det opfattelsesmæssige slør, som fjernes gennem videre træning under Buddha Amitabhas vejledning.

Begærssfæren (‘dod khams). Se tre sfærer.

Bemyndigelse (dbang, dbang bskur). Indgangsporten til Vajrayana-træning består i sin dybeste betydning af en indvielse eller bemyndigelse, hvorigennem forståelse finder sted. En forståelse af, at verden og vores egen tilværelse er en udfoldelse af oprindelig renhed, også kaldet guddom, mantra og samadhi. En bemyndigelse er også en velsignelse, eller overførsel af tilladelse, til at udøve en given sadhana-praksis, hvis udøvelse har til formål at frembringe indsigt i altings oprindelige renhed. Efter at have modtaget en sådan indvielse, er man bemyndiget til at begynde Vajrayana-træning.

Bevidsthed (rnam shes). Se sind.

Bhumier (sa). Bodhisattva-trinene er de ti niveauer af udvikling, en bodhisattva gennemgår på sin vej mod fuldstændig og perfekt oplysning.

Bodhgaya (rdo rje gdan). Det sted i det nordlige Indien hvor Buddha nåede den fulde oplysning. Hvert år besøges dette sted stadig af tusindvis af mennesker.

Bodhichitta (byang chub kyi sems). Ønsket om at blive oplyst for at kunne gavne alle væsner.

Bodhisattva (byang chub sems dpa´). Et individ som har udviklet bodhichitta, ønsket om at opnå oplysning for at kunne gavne alle andre væsner. Med bodhisattva menes ofte en ‘ædel bodhisattva’; dvs. én der mindst har opnået det første bodhisattva-trin, som bl.a. er kendetegnet ved at man har sat sig ud over enhver form for egoisme.

Bodhisattva-trin (byang sa). Se bhumi.

Buddha Shakyamuni (sangs rgyas sha kya thub pa). Ham, der blev buddha for 2.500 år siden og indledte denne tidsalder, hvor en buddhas lære er kendt. Der har været mange før ham, og der vil komme andre buddhaer i fremtiden.

Buddha-aspekter (yidam gyi lha). Se guddom.

Buddha-land (sangs rgyas kyi zhing khams). Ifølge sutraerne et rent rige, der manifesteres i kraft af en bodhisattvas gode ønsker kombineret med væseners gode handlinger. Ifølge tantraerne udtrykker et buddha-land den opvågnede tilstands fuldendte kvaliteter. Nogle buddha-lande er helt sambhogakaya, nogle halvt sambhogakaya og halvt nirmanakaya. Andre igen er “naturlige nirmanakaya-riger” som Sukhavati, Buddha Amitabhas rene land, hvor en dharma-praktiserende kan tage genfødsel under tilblivelses-bardoen ved hjælp af en kombination af ren tillid, tilstrækkelig fortjeneste og entydig beslutsomhed.

Buddha-natur (bde gshegs snying po). Den oplyste natur eller det potentiale for den fuldt opvågnede tilstand, som ethvert væsen besidder. Man kunne måske sige ’sjæl’ eller ’ånd’, men buddha-natur er ikke det samme som en personlig identitet, den er snarere en grundliggende væren eller selve naturen af det, der oplever. I denne bog bruger Chokyi Nyima Rinpoche buddha-natur som synonym for oprindelig vågenhed og selv-eksisterende årvågenhed.

Buddha-tilstand (sangs rgyas kyi go ‘phang). Den fuldt afdækkede eller frembragte buddha-natur, ligesom solen der skinner fra en skyfri himmel. Almindelige væsner er som sole dækket af tætte skyer, og bodhisattvaer som sole kun tilsløret af en let tåge eller dis.

Daka (dpa' bo). En mandlig Vajrayana-praktiserende godt på vej til oplysningen.

Dakini (mkha' 'gro ma). En kvindelig Vajrayana-praktiserende godt på vej til oplysningen.

Dharma (chos). Buddhas lære. I nogle sammenhænge kan dharma også betyde “noget oplevet,” mentale genstande eller egenskaber. Her i bogen bruges dharma som synonym for Buddhas lære eller for spirituel træning.

Dharmadhatu (chos kyi dbyings). Altings basale rum, den dimension eller udstrækning hvori oplevelse finder sted, såledesheden i hvilken tomhed og afhængig opståen er uadskillelige. Naturen af bevidsthed og oplevelse, som er hinsides opståen, væren og ophør. I bogen Buddha Nature siger Thrangu Rinpoche: “I denne sammenhæng er ordet for rum dhatu. Det er det samme ord, som anvendes i dharmadhatu — tingenes rige eller rum. Ordet rum anvendes, fordi dharmadhatu er som tomrummets “legeme” eller rige, hvor forskellige ting som skyer, fugle og flyvemaskiner kan flyve uhindret rundt. Det er fordi rums natur er tom og ikke-eksisterende. På grund af denne egenskab af åbenhed kan ting finde sted. Ligeledes er dharmadhatu altings essens — tom og ikke-substantiel — hvor alt oplevet, så som træer, huse, bjerge, én selv, andre væsner, følelser, visdom og alle andre oplevelser, uhindret kan finde sted.”

Dharmadhatu-visdom (chos dbyings ye shes). Se fem visdomme.

Dharmakaya (chos sku). Dharmakaya er usammensat og uden substans som rummet, men er dog ikke en intethed, idet umådelige oplyste egenskaber spontant er til stede. Se også tre kayaer.

Dharmata (chos nyid). Altings virkelige natur. Synonym for tomhed.

Dharmata-bardo (chos nyid bar do). Den “iboende naturs mellemtilstand.” Dharmata-bardoen finder sted et stykke tid efter at døden er indtrådt. Overvældende lyde, farver og lys, fredelige og vrede visioner manifesterer sig i ens oplevelse. Dharmata-bardoen opfattes direkte af bevidstheden. Alle lydene, farverne og lysene er uhåndgribelige oplevelser uden nogen virkelig eksistens. En meget dygtig mediterende kan genkende disse oplevelser i dharmata-bardoen som værende en naturlig udfoldelse af sin egen oprindelige vågenhed og på den måde nå befrielse – alle vi andre overvældes af oplevelserne og bliver forvirrede.

Dualisme (gnyis ‘dzin). Fastholden af begreber om todelthed, om subjekt og objekt, om den opfattende bevidsthed og genstanden for opfattelse som værende adskilte og forskellige.

Dualistisk bevidsthed (gnyis ‘dzin gyi shes pa). Den dualistiske måde at opleve på, der er underlagt forestillingen om at subjekt og objekt er virkeligt eksisterende. Det er ligesom i en drøm, hvor intet virkeligt finder sted, men alligevel opleves det som om der er en verden (objekt) og en person (subjekt), som oplever den. Denne ukorrekte todelte måde at opleve på skyldes manglende indsigt i vores virkelige natur. Det er det, der her i bogen kaldes for det opfattelsesmæssige slør. Det danner grundlag for fastholdelsen af ideen om et virkeligt eksisterende jeg, for forstyrrende følelser og for karmiske handlinger med de derpå følgende resultater af behagelige eller ubehagelige oplevelser.

Dzogchen (rdzogs pa chen po, Skt.: mahasandhi, Eng.: Dzogchen). Også kendt under betegnelserne ’Den Store Fuldendelse’ og ’Ati Yoga’. De højeste instruktioner indenfor Nyingma-skolen – en af 4 skoler i tibetansk buddhisme, som især adskiller sig ved, hvor meget vægt man lægger på henholdsvis meditation og studier, og hvordan meditationspraksissen struktureres. De mest kendte linje-mestre er Garab Dordje, Manjushrimitra, Shri Singha, Jnanasutra, Vimalamitra, Padmasambhava og Vairotsana fra hvilke Dzogchen-instruktionerne er videreført i en ubrudt linje til i dag. Dzogchen har to hoved-linjer: Skrift-linjen og forklarings-linjen. Forklarings-linjen videregives i form af de mundtlige anvisninger, som man modtager personligt fra en kvalificeret mester, der er indehaver af Dzogchen-linjen. Mange sådanne mestre har besøgt Danmark igennem de sidste 20 år og mange hundrede danskere har modtaget disse kerne-instruktioner.

Dæmon (bdud). Negativ påvirkning, som skaber forhindringer for dharma-træning og for opnåelsen af oplysning. I buddhismen siges ofte, at de virkelige dæmoner er ens egne indre skadelige tendenser.

Egoløshed (bdag med). Erkendelsen af, at der ikke findes noget virkeligt eksisterende jeg. Det er ekstremt vanskeligt at forstå, hvad der virkeligt menes med dette i buddhismen, men som en introduktion til emnet kan man sige, at vi opfører os som om vi inderst inde har et ’virkeligt eksisterende jeg’ som vi hele tiden skal beskytte og pleje. Med ’virkeligt eksisterende’ menes der, at dette jeg er uforanderligt og er adskilt fra og uafhængigt af alt ’ydre’. Med egoløshed menes derfor ikke, at vi for eksempel ikke har en personlighed: Det har vi selvfølgelig, men personligheden formes af udefra kommende påvirkninger, og den ændrer sig efterhånden som tiden går, så personligheden er i hvert fald ikke dette ’virkeligt eksisterende jeg’, som er uforanderligt og er uafhængigt af ydre påvirkninger.

Endegyldig sandhed (don dam gyi bden pa). Se to sandheder.

Energier (rlung) Se kanaler, energier og essenser.

Erkendelse (rtogs pa). Virkeliggørelse af sindets natur, ikke bare som enkelte glimt, men som en uophørlig ikke-dualistisk oplevelse. I det øjeblik oprindelig vågenhed virkeliggøres, er der ikke nogen basis for uvidenhed. Derfor bliver en person med en høj grad af erkendelse ikke revet med af egoistiske tendenser, men er fuld af kærlighed overfor alle væsener og er i besiddelse af dyb indsigt. Et sådant menneske kaldes for en autentisk mester, som man kan have tillid til.

Essenser (thig le). Se kanaler, energier og essenser.

Evighedsanskuelse (rtag lta). Den antagelse at der findes “noget” som er evigt og uskabt, og som skaber alting, tillige med den antagelse at ens identitet eller bevidsthed er en enestående uafhængig størrelse, som har en håndgribelig essens. Den buddhistiske anskuelse angående verden og os selv fastholder hverken en antagelse om evighed eller om intethed. Sammenlign også med nihilisme

Evighedstro (rtag lta). Se evighedsanskuelse.

Fartøj (theg pa). Udtrykket fartøj er centralt i buddhismen, fordi det dækker mange niveauer af undervisning samt anvendelsen deraf. Der er mange forskellige måder at opdele en buddhas instruktioner på, men oftest hører vi om tre fartøjer: Hinayana, Mahayana og Vajrayana. Disse fartøjer er dét, som bringer os til vores destination på vores spirituelle vej — fra forvirringens endeløse hav til frigørelse og den oplyste buddha-tilstand. Hinayana dækker en holdning og et sæt instruktioner, som lægger vægt på forsagelse af verdens blændværk. Der tales her om det nyttesløse i at stræbe efter behagelige oplevelser og ting, som alligevel forsvinder efter en kort stund - en stræben, der i sig selv er frustration. I stedet for at efterstræbe den kortvarige glæde, som kan opleves i forbindelse med forskellige ting og situationer i vores liv, opdager vi muligheden for at finde frihed ved at være opmærksomme i det nuværende øjeblik, uden at distraheres af forstyrrende følelser (had, stolthed, misundelse osv.), hvilket udvikler indre ro. Denne indre ro giver plads til klart og tydeligt at se, at alting er forbigående, at egoistisk stræben er smertefuld, og at ideen om et fast og vedvarende “jeg” blot er en illusion. Når vores bevidsthed er “vænnet fra” den vanemæssige involvering i illusion og egoistiske følelser, opnår vi befrielse fra samsara, fra de betingede bevidsthedstilstandes eksistensplaner. Denne vej kaldes også for Hinayana, det mindre fartøj, eller pratimoksha, individuel befrielse, fordi vægten ligger på at skabe frihed for sig selv. Men er det nok selv at være befriet for lidelse, mens alle andre ikke er det? Når vi ser os omkring, opdager vi, at vi ikke er alene om at være her, og at vi er dybt forbundet med alle andre væsener. Mahayana, det “store fartøj,” lægger vægt på at tage alle andre med på vejen, og vi motiveres ud fra ønsket om at bringe alle væsner med til befrielse og oplysning. Som Mahayana-udøvere tager vi et løfte, bodhisattva-løftet, om “lige meget hvor længe det tager, lige meget hvor svært det er, så vil jeg ene og alene tage ansvaret for at hjælpe alle levende væsner op fra de tre lavere riger, ud af samsaras seks verdener, fra nirvanas passive tilstand til bodhisattva-planerne, og endeligt til den sande og fuldendte buddha-tilstand.” Dette store mod, denne umådelige frygtløshed, hviler på indsigten i egoløshed, på forståelsen af, at alting, såvel som den personlige identitet, er uden håndgribelig virkelighed. Således er den sande Mahayana-vej foreningen af medfølelse og indsigt. Vajrayana, det tredje af de tre fartøjer eller veje, er baseret på Mahayana. Vajrayanas kernepunkt ligger i oplevelsen og erkendelsen af vores virkelige natur, den uforanderlige, begrebsfrie og oprindelige vågenhed. Dette kombineres så med forskellige typer meditation, hvoraf de fleste kræver en mesters personlige instruktion.

Fem skandhaer (phung po lnga). Når man i buddhistisk filosofi undersøger, hvad vores ’jeg’ er (og ikke er), starter man ofte med at remse alt op, hvad der muligvis kunne have noget at gøre med dette jeg, og for overskuelighedens skyld inddeles det hele i grupper. En af disse opdelinger er de fem skandhaer: Fysiske former, følelser, opfattelser, dannelser og bevidstheder. Fysiske former er ikke blot de rent håndgribeligt materielle ting, men også alt det, der fornemmes som værende noget konkret. De indbefatter synlige ting, lyde, og andre genstande for oplevelse. Følelser betyder her, hvordan vi oplever de indtryk, der opfattes gennem sanserne: Som behagelige, ubehagelige eller neutrale. Opfattelser er de betegnelser, vi påhæfter det, som opleves: menneske, hus, træ, osv. Dannelser indbefatter begrebsdannelser og reaktioner, som for eksempel tilknytning, modvilje, ligegyldighed og de andre følelser. Det er det, der præger bevidsthedens indhold og skaber karma, ligesom spor der ætses i metal. Bevidstheder er helheden af oplevelse.

Fem elementer (khams/’byung ba lnga). Jord, vand, ild, luft og rum.

Fem visdomme (ye shes lnga). Dharmadhatu visdom, spejllignende visdom, lighedens visdom, skelnende visdom og altudførende visdom. De repræsenterer den opvågnede buddha-naturs fem særskilte funktioner.

Fire frydstilstande (dga' ba bzhi). Fryd, højeste fryd, hinsides fryd, og iboende fryd.

Fire ædle sandheder (‘phags pa’i bden pa bzhi). De fire sandheder er sandheden om lidelse, oprindelse, ophør og vej. Sandheden om lidelse konstaterer bl.a. at væsner oplever lidelse. Sandheden om oprindelse beskæftiger sig med årsagerne til denne lidelse, som for eksempel de forstyrrende følelser: uvidenhed, had, begær, stolthed og jalousi. Sandheden om ophør fortæller, at det er muligt at opnå en tilstand af stor lykke, hvor der ikke længere opleves lidelse. Sandheden om vejen er de forskellige veje og metoder, hvorigennem lidelsen endegyldigt bringes til ophør. I takt med at man gradvist udvikler sig, vil ens forståelse af disse fire sandheder finde stadigt dybere niveauer.

Forberedende øvelser (sngon ‘gro). Ligesom det er nødvendigt at have et solidt fundament, når man bygger et hus, er det nødvendigt at have det rette grundlag, før man kan påbegynde Vajrayana-træning. Den forberedende træning, som den er udlagt i alle fire grene af tibetansk buddhisme, består af to dele — den generelle og den særlige. Den generelle forberedende træning indbefatter en ærlig og dybtgående refleksion over: (1) den kostbare mulighed man har i dette menneskeliv for indsigt og udvikling, (2) altings ubestandige natur, (3) at vi står til ansvar overfor de handlinger, vi udfører, (4) at det er nytteløst at stræbe efter lykke gennem overfladiske ting som et godt omdømme, ros og velstand eller i det hele taget at basere sin lykke på foranderlige omstændigheder. Den særlige forberedende træning består af fire forskellige meditationer, som alle praktiseres i en længere periode. Disse meditationer “blødgør” og løsner op for vores egoisme og dybtfæstnede vanemønstre, og de opbygger den indre ro og koncentrationsevne, der er nødvendig for at kunne udvikle sig videre på vejen og opnå befrielse.

Formløse sfære (gzugs med khams). De øverste planer indenfor samsarisk tilværelse hvor væsner ikke har en fast, fysisk krop eller noget materielt bosted. Disse planer er subtile bevidsthedstilstande skabt gennem vanemæssig meditations-træning, som f.eks. den meditative dyrkelse af ideen om, at jeg er “noget,” der er evigt og altomfattende. En mere subtil form for falsk frigørelse er dyrkelsen af en antageligt befriet tilstand, som dog blot er et fravær af tanker og begreber, ligesom et spædbarn, der oplever alting direkte og umiddelbart. Disse fejlagtige identitetsfølelser skaber tilbøjeligheden til at opleve sig selv som en sådan identitet efter døden og kan vare i mange millioner år. De kommer til en afslutning, når kraften i den skabte tilbøjelighed er opbrugt og det efterfølgende fald fra en sådan gudetilstand medfører dyb og langvarig smerte. Det er derfor yderst vigtigt at opnå sand indsigt gennem studier, refleksion og direkte personlig erfaring ved hjælp af en autentisk mesters anvisninger, for ikke at spilde dette kostbare liv på at skabe en opnåelse, der i sidste ende alligevel er nytteløs.

Formsfæren (gzugs kyi khams). Sytten forskellige verdener indenfor samsaras kredsløb. En guddommelig tilværelse mellem begærssfæren og den formløse sfære, hvor man lever et langt lyksaligt liv. Disse guder har ikke nogen lugtesans, smagssans eller kønsorganer. De har kroppe af lys og bliver født på et øjeblik. Disse tilstande opnås som et resultat af fortjeneste opbygget igennem gode og uselviske handlinger, som dog stadig er udført uden virkelig indsigt og medfølelse. Når fortjenesten er opbrugt, vender man tilbage til en ny genfødsel, oftest i de lavere verdener, ligesom når man vender tilbage til arbejdet efter en behagelig sommerferie.

Formørkelse eller tilsløring (sgrib pa). Vores buddha-natur er og har altid været til stede som grundlaget for eksistens eller væren. Der er dog en tendens til ustandseligt at genskabe begreber om en verden og en personlig identitet, reagere på disse begreber og dermed udføre handlinger, der skaber nye tendenser og så videre, i én uendelighed. Denne form for mental formørkelse kaldes ofte for slør. Se også to slør.

Forstyrrende følelser (nyon mongs pa). Også kaldet de fem sindsgifte. Begær, vrede, dumhed, stolthed og jalousi. Disse forstyrrende følelser er baseret på uvidenhed om vores bevidstheds eller sinds sande natur, og de er en af hovedårsagerne til samsarisk tilværelse.

Fortjeneste (bsod nams). Godt karma, dvs. resultatet af positive handlinger. Selvom erkendelsen af vores buddha-natur ikke er et produkt af fortjeneste, så er det fortjeneste samlet i tidligere liv, der sørger for, at vi i dette liv er blevet mennesker, møder en autentisk lærer, har interesse i at opnå indsigt i sindets natur, og er i stand til at gennemføre træningen. Fortjeneste gør det også muligt at virke for andres vel.

Fryd, klarhed og tankefrihed (bde gsal mi rtog pa). Forskellige oplevelser, der typisk opstår efter længere tids intensiv meditationstræning. Fordi disse oplevelser kan være ekstremt fascinerende, er der en fare for, at den mediterende fascineres af dem og holder fast i disse oplevelser, sådan så hans meditationspraksis fuldstændigt afspores og ikke fører til noget. Hvis man derimod tager dem for det de er, midlertidige meditationsoplevelser der kommer og går igen, er de et godt tegn på, at ens meditationstræning ikke har været helt ved siden af.

Fuldendelsesfasen (rdzogs rim). I Vajrayana-træning henviser fuldendelsesfasen til den anden af yidam-praksissens to faser, hvor alting opløses i og genopstår fra tomhed.

Gelug (dge lugs). En af de fire skoler i tibetansk buddhisme. Grundlagt af Tsongkhapa som en reformation af Atisha Dipamkaras Kadam-tradition. Dens nuværende overhoved er H. H. den 14. Dalai Lama.

Genkende, træne, opnå stabilitet (ngo shes, rtsal rdzogs, brtan pa thob pa). At genkende sindets natur, at træne i denne genkendelse og at opnå stabilitet.

Genkendelse (ngo shes, ngo ‘phrod). I denne bog har udtrykket “genkendelse” en særlig betydning: At genkende den begrebsfrie årvågenhed som er vor egen iboende natur.

Grundbevidstheden (kun gzhi, alaya). Basisen for samsara og nirvana. Ordret betyder det ’altings grundlag’. Selve sindets basis og dermed grundlaget for såvel rene som urene oplevelsestilstande. Ordet har forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Sommetider bruges det som synonym for buddha-natur, og i andre sammenhænge beskriver det en neutral tilstand i det dualistiske sind, hvor iboende vågenhed ikke er genkendt.

Guddom (yidam gyi lha). I Vajrayana-buddhismen bruges ordet guddomme, eller meditations-guddomme, ikke i betydningen af ydre guder - væsener adskilt fra os selv. De er heller ikke blot forestillinger eller arketyper. Der tales om to aspekter: Den endegyldige guddom, som er vores egen iboende natur, dharmakaya, og den symbolske guddom, et oplyst væsen - en manifestation af den fuldt oplyste buddha-natur - med ansigt, arme, ben, udsmykninger osv., som vi gør brug af for at erkende vores naturlige tilstand.

Guru (bla ma). Dharma-lærer, vejleder, læremester.

Guru-yoga (bla ma’i rnal ’byor). En meditations-praksis hvor man udvikler tillid og åbenhed, og blander sin bevidsthed med en oplyst, ikke nødvendigvis nulevende, mesters sind. Guru-yoga udgør en del af den særlige forberedende træning.

Hinayana (theg pa dman pa). Se fartøj.

Illusorisk legeme (sgyu lus). En af Naropas seks doktriner. Denne praksis har til formål at erkende altings ikke-substantielle, uvirkelige natur, at ens egen krop såvel som alle andre ting er som regnbuer, billeder der viser sig i et spejl og drømme.

Kagjy (bka’ brgyud). Den linje af instruktioner som blev bragt til Tibet af Marpa. Linjen blev ført videre til Milarepa, Gampopa, Karmapa, og andre. Hovedvægten lægges her på vejen af effektive midler, der er Naropas Seks Doktriner, samt befrielsens vej, der er Maitripas Mahamudra-instruktioner.

Kalpa (bskal pa). Æon. Tidsrummet fra et univers opstår til det forgår. Ofte inddeles universets levetid i mindre tidsrum, og man taler så om mellemliggende eller små kalpaer.

Kanaler, energier og essenser (rtsa rlung thig le). I vore legemer befinder der sig et nuanceret, fintformet kanalsystem, hvor energistrømme fører de vitale essenser rundt. Der tales ofte om tre hovedkanaler, ti vinde, og to slags essenser.

Karma (las). Den lovmæssighed, der beskriver, at enhver handling uundgåeligt medfører et resultat - gode handlinger fører til positive resultater og at dårlige handlinger fører til negative resultater. Forståelsen af karma udmønter sig i en højnet ansvarsfølelse. Vi forstår, at alt hvad vi gør har en konsekvens, at vi står til regnskab. Tillid til karma-loven har intet at gøre med troen på en skæbne, som vi står magtesløse overfor. Det er tværtimod forståelsen af, at vi har et valg. Det siges ofte: “Hvis du vil vide, hvad du har gjort før, så se på din nuværende situation. Hvis du vil vide, hvad du vil komme til at opleve senere, så se på dine nuværende handlinger. Virkeliggørelsen af vores iboende, årvågne natur er ikke betinget af tidligere handlinger. Men selve omstændighederne for at en sådan indsigt kan finde sted, dvs. opnåelsen af et menneskelegeme med heldige omstændigheder og at vi kommer i forbindelse med en buddhas lære, er et resultat af vore handlinger.

Karmapa (karma pa). Næst efter Dalai Lama den mest berømte tibetanske buddhistiske mester.

Kaya (sku). Se tre kayaer.

Kerne-instruktioner (man ngag). Mundtlige instruktioner som man modtager fra sin personlige lærer. Der er her tale om en speciel type instruktioner, som er meget direkte, enkle, koncentrerede og effektive.

Kostbart menneskelegeme (mi lus rin po che). Se ti begunstigelser.

Lama (bla ma). Dharma-lærer. Se også erkendelse og rod-mester.

Linje-mester (brgyud pa’i bla ma). En erkendt person, som er et led i kæden af den uafbrudte overførsel af instruktioner, så som Naropa og Padmasambhava.

Lodrø Thaye (blo gros mtha’ yas). 1813-1899. Også kendt under navnet Jamgøn Kongtryl Lodrø Thaye samt under sit tertøn-navn Chimey Jungdrung Lingpa. Han var en af hovedskikkelserne i det 19. århundredes store ikke-sekteriske bevægelse, kaldet Rime-bevægelsen Kendt som en fuldendt meditations-mester, forfatter og lærd forfattede han over 100 bøger. Af disse er han mest kendt for hans Fem Skatkamre.

Longchen Rabjam (klong chen rab ‘byams). Se Longchenpa.

Longchenpa (klong chen pa). 1308-1363. En stor mester indenfor Nyingma-linjen og en af de vigtigste forfattere indenfor Dzogchen-instruktionerne.

Mahamudra (phyag rgya chen po). Det “store segl.” Et af de mest direkte trænings-systemer til at virkeliggøre vores buddha-natur. Et system af instruktioner der repræsenterer den grundlæggende anskuelse indenfor Vajrayana-træning ifølge de nye skoler — Kagjy, Gelug og Sakya. Sammenlign med Dzogchen og Middelvejen.

Mahasiddha (grub thob chen po). En person der har opnået en høj grad af virkeliggørelse af altings iboende natur og derfor er i stand til at udføre mirakler.

Mahayana (theg pa chen po). Se fartøj.

Mantra (sngags). (1) Et synonym for Vajrayana. (2) En særlig kombination af lyde som bruges under visse meditationer, som f.eks. om mani peme hung.

Meditation (sgom pa). (1) Der findes mange forskellige slags meditation. Man kan visualiseret noget og sige mantraer, man kan opøve entydig koncentration og man kan være i tilstanden af genkendelse af buddha-naturen, som en kvalificeret mester har udpeget for os. (2) I sammenhæng med studie, refleksion og meditation betyder det at gøre instruktionerne til en personlig erfaring.

Mellemliggende tilstand (bar do). Se bardo.

Middelvejen (dbu ma, sanskrit: madhyamika). Den højeste af de fire buddhistiske filosofiske skoler. Middelvejen betyder, at man ikke fastholder ekstreme synspunkter som evighedsanskuelse eller nihilisme. Middelvejen består i træningen der gør den ubeskrivelige og uudtrykkelige virkelighed til en personlig oplevelse. Man erkender direkte, at der ikke er og aldrig har været noget grundlag for at fastholde dualistiske begreber som en som oplever i modsætning til det der opleves.

Midler og viden (thabs dang shes rab). Midler og viden er de to vigtigste begreber i Mahayana og Vajrayana. I Mahayana er midlerne ofte forklaret som de fem første af de seks paramitaer — øvelserne i være gavmild, disciplineret, tålmodig, vedholdende, og koncentreret, mens videns-aspektet er indsigt i egoløshed. Mahayanas midler og viden er således medfølelse og forståelse af tomhed. I Vajrayana implementeres midler og viden igennem opbyggelsesfasen og fuldendelsesfasen. I Mahamudra-traditionen er midlerne Naropas Seks Doktriner, også kaldet midlernes vej, mens viden er den egentlige Mahamudra-træning, også kaldet befrielsens vej. Dzogchen-versionen af midler og viden er træning i oprindelig renhed og spontan tilstedeværelse, også kendt som trekchø og tøgal, “total gennemskæring” og “direkte overkrydsning.”

Milarepa (mi la ras pa). 1040-1123. En af de berømteste yogier og poeter i tibetansk religiøs historie. Mange af Karma Kagjy-skolernes instruktioner passerede igennem ham.

Nagarjuna (klu grub). En stor indisk filosof og tantrisk mester. Han blev født i den sydlige del af Indien omkring fire hundrede år efter Buddhas parinirvana. Han blev ordineret som munk på Nalanda klosteret og virkede senere som lærer for munkene. Han levede i sekshundrede år og formåede at omdanne materielle genstande til guld, som han brugte til at opretholde sanghaens fornødenheder med. I Bodhgaya oprettede han søjler og stenvægge for at beskytte Bodhi-træet og byggede 108 stupaer. Fra nagaernes rige medbragte han de kostbare Prajnaparamita-skrifter. Han var livssøjlen for Mahayana, men hans hovedsagelige virke var som en af Vajrayana-fartøjets store fortolkere.

Naropa (na ro pa). Se under Kagjy.

Naropas Seks Doktriner (na ro chos drug). Seks forskellige avancerede former for meditation: tummo, illusorisk legeme, drømmeyoga, lysende klarhed, bardo og phowa. De praktiseres sædvanligvis i en mediitations-tilbagetrækning, der varer måneder eller år.

Nihilisme (chad lta). Synonym for ophørstro eller ophørsanskuelse. Indenfor buddhismen bruges ordet nihilisme om den anskuelse, at der ikke er nogen fortsættelse, at der hverken er genfødsel eller eftervirkning af vores handlinger, samt at bevidstheden ikke fortsætter efter døden. Sammenlign med evighedsanskuelse.

Nirmanakaya (sprul sku). Udstrålings- eller illusions-legeme. Den tredje af de tre kayaer. Det aspekt af den oplyste tilstand, som kan ses og opleves af almindelige væsner. Der skelnes mellem nirmanakaya, som en del af vores nuværende oplevelse på vejen, og nirmanakaya som et aspekt af denne fuldendte buddha-tilstand.

Nirvana (mya ngan las ’das pa). Den almindeligt fremherskende opfattelse af nirvana er Hinayana-versionen: At “livets flammer er udslukte,” at uvidenhed og forstyrrende følelser, og dermed årsagen til samsarisk tilværelse, er bragt til endeligt ophør. Dette er den lavere form for nirvana, som er befrielsen fra livshjulet, opnået af en Hinayana-udøver. Når der tales om en buddha, betyder nirvana den opvågnede, ikke-dvælende tilstand — den sande, fuldstændige og fuldkommengjorte oplysning — der hverken falder i den samsariske tilværelses ekstrem eller i den passive ophørstilstands, som opnås af en arhat. En buddhas nirvana er ikke passiv eller verdensfjern men består i uafbrudt og altomfattende aktivitet til gavn for andre.

Nyingma (rnying ma). De buddhistiske instruktioner, som blev bragt til Tibet og oversat under kong Trisong Deutsens regeringstid, samt i den efterfølgende periode frem til Rinchen Sangpo i det niende århundrede. De vigtigste aktører i dette var de store mestre Padmasambhava, Vimalamitra, Shantarakshita og Vairochana. Baseret på både de ydre og de indre tantraer, lægger Nyingma-skolen dog mest vægt på træningen i de indre tantraer Maha Yoga, Anu Yoga og Ati Yoga.

Opbyggelsesfasen (bskyed rim). Også kaldet udviklingsfasen eller frembringelsesfasen. Et af Vajrayana-træningens to hovedaspekter. Yidam-praksis består af to faser: Opbyggelses- og fuldendelsesfasen. Under opbyggelsesfasen frembringes eller visualiseres mentalt skabte rene former, med henblik på at rense vanemønstre. Man træner i “ren opfattelse” eller “rent udsyn,” ved at se tilsynekomster, lyde og tanker som værende yidam, mantra og visdom. Sammenlign med fuldendelsesfasen.

Opfattelsesmæssige slør (shes bya’i sgrib pa). Den dualistiske måde at opleve på, som fastholder en tohed, hvor der ingen tohed findes. Det sidste af de fire slør, som renses umiddelbart inden den fuldt opvågnede tilstand. Det er muligt at opleve midlertidige afbræk i denne evindelige strøm af dualistisk opleven, når en sand mester for et kort øjeblik viser os vores bevidstheds virkelige natur. Det kan også ske i et øjeblik af dyb medfølelse eller hengivenhed, eller når tankeprocessen pludseligt standser. Men dette øjeblik af tankefri årvågenhed tildækkes næsten omgående på grund af årvågenhedens manglende evne til at opretholde sig selv, og fordi vor vanemæssige dualistiske tankeproces atter træder i kraft.

Ophørstro (chad lta). Se nihilisme.

Oplysning (sangs rgyas). Buddha-tilstanden, den opvågnede tilstand. En bodhisattva på det første niveau har opnået befrielse fra samsarisk eksistens, men har endnu ikke opnået den fulde oplysning. En fuldt oplyst buddhas tilstand kaldes for den sande, endegyldige og fuldkommengjorte oplysning. Det er fordi ikke blot de forstyrrende følelsers slør, men også det opfattelsesmæssige slør er fuldstændigt fjernet, samtidig med at alle den oprindelige vågenheds kvaliteter er fuldt afdækkede, ligesom solen der skinner fra en skyfri himmel.

Oprindelig vågenhed (ye shes). Vores bevidstheds sande iboende natur, befriet fra midlertidig uvidenhed og forstyrrende følelser, er ikke blot en tom intethed, men er i besiddelse af umådelige, positive egenskaber. Disse egenskaber, der alle er udtryk for oprindelig vågenhed, er buddha-naturens iboende karaktertræk. Set ud fra Vajrayana er alle buddhaernes oplyste kvaliteter, så som altfavnende medfølelse, visdom og evnen til at virke anstrengelsesløst til gavn for andre, blot en afdækkelse af vort eget sinds iboende egenskaber. Den buddhistiske vej er derfor snarere en afdækkelses- end en opbyggelsesproces.

Opvågnede tilstand (sangs rgyas, byang chub, rig pa). Synonym for buddha-tilstanden og oplysningen. Udtrykket “opvågnet” bruges, fordi den almindelige samsariske form for eksistens sammenlignes med en dyb søvn, hvor alle vores oplevelser, så som glæde og sorg, ikke er andet end behagelige eller ubehagelige drømme.

Otte bevidstheder (rnam shes tshogs brgyad). En opdeling af sindets bevidshedsprocesser, der ofte anvendes i filosofiske diskussioner indenfor buddhismen. De otte bevidstheder er grundbevidstheden, sindsbevidstheden, ego-bevidstheden og de fem sansebevidstheder.

Otte friheder (dal ba brgyad). Det at have et kortbart menneskeliv, hvor man er i stand til at træne i og forstå en buddhas lære, er baseret på otte friheder: Man er ikke født i de tre lavere verdener, som en langtlevende gud, som et menneske med forkerte anskuelser, som en primitiv vildmand, som en evnesvag eller i en tidsalder hvor der ikke viser sig nogen buddhaer.

Otte verdslige bestræbelser ('jig rten chos brgyad). Higen efter materielle opnåelser, behagelige oplevelser, ros, og berømmelse samt frygt for tab, smerte, at blive dadlet og at have et dårligt omdømme.

Pratyekabuddha (rang sangs rgyas). Nævnt under Mahayana.

Regnbuelegeme (’ja’ lus). At dø i en mængde af regnbuelys uden at efterlade et lig. At forlade denne verden i et regnbuelegeme er ikke en opnåelse i sig selv, men et udtryk for et allerede højt plan af erkendelse.

Relativ sandhed (kun rdzob kyi bden pa). Se tilsyneladende sandhed. Se også to sandheder.

Rent palads (gzhal yas khang). En buddhas eller en meditations-guddoms ’bolig’ som enten viser sig i sambhogakaya-form eller som et naturligt nirmanakaya-rige, som f.eks. Buddha Amitabhas rene land. Paladset består af regnbuelys og dets dimensioner er umålelige.

Rigpa (rig pa). Den årvågne tilstand som er fri for uvidenhed og dualistisk fastholden.

Rod-lama / rod-lærer (rtsa ba’i bla ma). Den læremester igennem hvem vi modtager noget betydningsfuldt. En Vajrayana-udøver kan have forskellige slags rod-lærere: Det kan være en vajra-mester, som overfører bemyndigelse, en mester som giver læsningsoverførsel eller en mester som forklarer tantraernes mening. Den endegyldige rod-lærer er den mester, som giver udpegnings- instruktionen, hvorigennem man erkender sindets natur.

Rupakaya (gzugs kyi sku). Se under kaya.

Sadhana (sgrub thabs). Ordret betyder “opnåelses-metode”. Sadhana-praksis består af opbyggelses- og fuldendelsesfaserne og er den mest gængse praksis-form indenfor Vajrayana. En sadhana er en tilrettelagt meditations-form, som f.eks. i yidam-praksis, hvor udøveren træner i at udskifte de vanemæssige ubevidste identitetsroller og den begrebsmæssige oplevelse af virkeligheden med en meditations-guddoms form, omgivelser og oplevelse. Da den yidam, man visualiserer, er det samme som buddha-naturen, er sadhana-træning en øvelse i at være fuldt oplyst, og eftersom yidamen og dens fuldendte palads og oplevelsesfelt er et udtryk for de kvaliteter, som spontant er tilstede i vores buddha-natur, er denne form for praksis en uovertruffen bro imellem forvirret opleven og fuld erkendelse - imellem samsara og nirvana. For at påbegynde en sadhana-praksis er det nødvendigt først at modtage bemyndigelsen hertil fra en autentisk mester.

Sakya (sa skya). En af de fire hovedskoler i tibetansk buddhisme. Den blev oprettet i det elvte århundrede af Drogmi Lotsawa, som var en af den indiske mester Virupas elever.

Samadhi (ting nge ’dzin). Ifølge Kunu Rinpoche betyder samadhi “at holde sig til en vedvarende lighedstilstand.” En tilstand af udistraheret koncentration, der i forbindelse med Vajrayana kan være enten frembringelsesfasen eller fuldendelsesfasen. Samadhi kan bruges også om ”anstrengelsesløs og vedvarende genkendelse af vores buddha-natur”. Det er således ikke en tilstand, der på nogen måde er afskåret fra omverdenen, men derimod en fuldt ud vågen tilstedeværelse i nuet, uden overflødig begrebsdannelse.

Samantabhadra (kun tu bzang po). Den grundlæggende oplyste buddha-tilstand, ud fra hvilken alle andre buddhaer i de fredelige og vrede mandalaer viser sig. Alle Vajrayana-tantraer udspringer fra dette buddha-princip.

Samaya-løfter (dam tshig). De løfter, forskrifter eller forpligtelser, der er forbundet med udøvelsen af Vajrayana. Samaya-løfterne består hovedsageligt i udadtil at opretholde et harmonisk forhold til vajra-mesteren og til sine dharma-venner, samt indadtil at opretholde træningen i yidam, mantra og samadhi.

Sambhogakaya (longs spyod rdzogs pa’i sku). Se tre kayaer.

Samsara (’khor ba) “Tilværelsens kredsløb.” En ond cirkel af at blive født, at dø, og atter at blive genfødt indenfor de seks samsariske tilstande eller verdener, karakteriseret af smerte, ubestandighed og uvidenhed. En endeløs cyklus af frustration og lidelse, der holdes i gang af forstyrrende følelser og karma.

Samsaras tre sfærer (khams gsum). Se tre sfærer.

Sangha (dge ’dun). Se tilflugt.

Sanskrit. Indiens svar på latin.

Seks paramitaer (phar phyin drug). Står beskrevet under midler og viden.

Seks slags væsner (’gro ba rigs drug). Guder, halvguder, mennesker, dyr, sultne ånder og helvedesvæsener. Se også tre sfærer.

Sem (sems). Sind. Modsat ‘rigpa’ betyder sem den almindelige tilstand af dualistisk sind, der er uvidende om sin egen natur og producerer karma, som fører til fortsat genfødsel indenfor kredsløbet af samsarisk eksistens. Se også rigpa.

Shamatha (zhi gnas). Shamatha er en meditations-øvelse, hvorigennem man bringer sindet til ro og bliver i stand til at hvile fredfyldt og uforstyrret af tankernes tumult. Shamatha med fokus (zhi gnas rten bcas) er den meditations-praksis, hvor man støtter sig til en genstand for opmærksomhed for at bringe sindet til ro. Man fokuserer enten på en mental eller en materiel genstand, eller man holder sin koncentration på åndedrættet. I shamatha uden fokus (zhi gnas rten med) bringer man sindet til ro uden brug af et holdepunkt - man hviler blot udistraheret. Denne praksis fungerer som en optakt eller indledning til Mahamudra og Dzogchen, og bør ikke forveksles med ’naturligt sind’ eller Trekchø-anskuelsen.

Shravaka (nyan thos). Se Mahayana.

Sind (sems). Sindet er det, som oplever, føler velbehag og smerte, glæde og sorg. Det er det, som udfører viljesbestemte handlinger, står til regnskab for disse handlinger og som senere oplever eftervirkningerne. Sind eller bevidsthed er ikke en konkret ting, man kan tage og føle på, snarere er det en opfattelsesproces, som fortsætter fra tidernes morgen og til den endegyldige buddha-tilstand, hvorefter bevidsthed eller sind ikke ophører, men fortsætter som oprindelig vågenhed uden uvidenhed.

Sindelags-træning (blo sbyong). Den tidlige Kadampa-skoles Mahayana-meditationssystem, som blev bragt til Tibet af Atisha Dipamkara, og som fokuserer på træningen i at reducere troen på og fastholdelsen af et virkeligt eksisterende jeg.

Sindsgifte (sdug). Se tre gifte og forstyrrende følelser.

Skandhaer (phung po). Se fem skandhaer.

Slør (sgrib pa). Det, at bevidstheden konstant er beskæftiget med at fastholde dualistiske begreber og forstyrrende følelser, tilslører vores oprindelige natur. Disse slør er ikke iboende men blot midlertidige og kan derfor fjernes, ligesom skyer kan forsvinde, hvorefter solen skinner klart. Der tales også om karmiske slør og de vanemæssige tendensers slør. De fire slør er: De karmiske slør, de forstyrrende følelsers slør, de vanemæssige tendensers slør og det opfattelsesmæssige slør. Se også to slør.

Spontan tilstedeværelse (lhun grub). Et udtryk som dækker buddha-naturens iboende egenskaber: Medfølelse, visdom og evner.

Sugatagarba (bde bar gshegs pa'i snying po). Sanskrit for buddha-natur.

Sutra (mdo, mdo sde). Et sæt taler som blev givet eller inspireret af den historiske Buddha Shakyamuni, og som er nedskrevet og indeholdt i Tripitakaen.

Sutra-vejen (mdo lam). Se sutra.

Såledeshedens samadhi (de bzhin nyid kyi ting nge ‘dzin). Genkendelsen af buddha-naturen, dharmakayas pletfri og oprindeligt rene tilstand.

Tage tilflugt (skyabs ‘gro). Se tilflugt.

Tantra (rgyud). De Vajrayana-instruktioner som blev givet af Buddha i hans sambhogakaya-form.

Teknikkerne til styrkning af indsigt (bogs 'don). Forskellige meditations-teknikker der har til formål at styrke og gøre ens indsigt dybere. De vigtigste af disse er at udvikle hengivenhed og medfølelse.

Terma (gter ma). Skat. Overførslen af instruktioner i form af skjulte skatte, hovedsageligt skjult af Padmasambhava og hans hovedelev Yeshe Tsogyal, for så senere at blive fundet på det rigtige tidspunkt af en tertøn — en skattefinder — til gavn for fremtidige udøvere. Terma er en af Nyingma-skolens to hovedtraditioner. Den anden er Kahma, den mundtlige overførsel. Det siges, at terma-traditionen vil fortsætte selv længe efter, at Buddhas munketradition er forsvundet.

Ti begunstigelser (‘byor ba bcu). Ti positive omstændigheder, der sammen med de otte friheder udgør definitionen af ’et kostbart menneskeliv’. Af disse ti kommer fem fra andre og fem fra en selv. De fem betingelser der kommer fra andre er, at en buddha har vist sig i verden, at han har videregivet læren, at denne lære stadig findes, at den følges af andre mennesker, samt at der findes kvalificerede lærere til at undervise i den. De fem begunstigelser man selv er i besiddelse af er at være genfødt som et menneske, i et civiliseret land, at man besidder alle nødvendige mentale og fysiske evner, at man ikke ernærer sig igennem en negativ levevej, samt at man har tillid til De Tre Juveler.

Tilbagetrækning (mtshams). At trække sig tilbage fra omgivelserne for en kortere eller længere periode med det formål entydigt at kunne koncentrere sig om sin meditations-træning.

Tilflugt (skyabs ‘gro). Som buddhist tager man tilflugt i De Tre Juveler, som udgøres af den buddha, læren og sangha. At ’tage tilflugt’ betyder, at man sætter sin lid til De Tre Juveler: Buddha-tilstanden som den endegyldige opnåelse, lærens anvisningerne som vejen dertil og den ædle sangha, som udgøres af de oplyste bodhisattvaer, der kan ledsage og hjælpe os på vejen.

Tillid (dad pa). Der tales om tre former for tillid eller hengivenhed: Den forstående tillid, den stræbende tillid og den åbne tillid. I begyndelsen kan man beundre og værdsætte den oplyste tilstand, i kraft af at man udvikler en forståelse af dens kvaliteter. Dernæst længes eller stræber man efter selv at opnå dem, for så til sidst at udvikle en fuldstændig ’åben’ tillid eller indsigt i, at disse kvaliteter er iboende i en selv. Den tillid, som udspringer af indsigt i tomheden, altings ikke-opstående natur, er fuldstændig urokkelig og ikke blot blind tro.

Tilopa (ti lo pa). Grundlæggeren af Kagjy skolen, en af tibetansk buddhismes fire skoler.

Tilsyneladende sandhed (kun rdzob kyi bden pa). Relativ sandhed. Det tilsyneladende, overfladiske og illusoriske aspekt af virkeligheden.

To kayaer (sku gnyis). Dharmakaya og rupakaya.

To ansamlinger (tshogs gnyis). ”Provianten” på rejsen mod oplysning. Den består af ansamlingen af fortjeneste, som er gode handlinger udført med begreber og ansamlingen af visdom, som er gode handlinger udført uden begreber, med indsigt i selve handlingens tomme natur. Den første, ansamlingen af fortjeneste, indbefatter positive handlinger i tanke, ord og handling, så som gavmildhed og medfølelse. Den anden, ansamlingen af visdom, er at træne i begrebsfri årvågenhed, vort sinds iboende naturlige tilstand, enten gradvist igennem træning i shamatha and vipashyana, eller direkte efter at være blevet introduceret til sindets natur af en autentisk mester.

To sandheder (bden pa gnyis). Som Chökyi Nyima Rinpoche siger: “Buddhismen beskriver to former for virkelighed, der indbefatter alting: den relative eller tilsyneladende sandhed og den absolutte eller endegyldige sandhed. Tilsyneladende sandhed er virkelig for et sind, der stadig er underlagt troen på et jeg. Endegyldig sandhed er virkelig for et sind, der ikke ligger under for illusioner.”

To slør (sgrib gnyis). De forstyrrende følelsers slør og det opfattelsesmæssige slør.

Tre fartøjer (theg pa gsum). Hinayana, Mahayana og Vajrayana.

Tre gifte (dug gsum). De tre hovedsagelige forstyrrende følelser som er tilknytning, modvilje og ligegyldighed. Når vi reagerer med fascination, væmmelse eller ligegyldighed overfor det, vi oplever, tilslører det indsigten i vores virkelige natur og skaber negative karmiske handlinger, som fører til ubehagelige resultater. Det er derfor, de kaldes gifte: De ’forgifter’ muligheden for befrielse og resulterer i lidelse.

Tre Juveler (dkon mchog sum). Den kostbare buddha, den kostbare lære og den kostbare sangha. De kaldes juveler eller kostbare, fordi der i denne verden ikke er noget mere værdifuldt eller kostbart end den fuldt opvågnede tilstand, de anvisninger der fører til denne tilstand og dem, der kan hjælpe os på vejen dertil.

Tre kayaer (sku gsum). Dharmakaya, sambhogakaya og nirmanakaya. Tre ’legemer’ eller måder buddha-tilstanden kan manifestere sig på. Det formløse dharmakaya er hinsides begreber og udstyret med ’de enogtyve samlinger af oplyste kvaliteter’. Sambhogakaya, et legeme af lys, som kun kan opfattes af bodhisattvaer, som befinder sig på et af de ti niveauer. Nirmanakaya, der manifesterer sig i forskellige former, som er synlige og kan opfattes af almindelige væsner: da Buddha gik og underviste i Indien for 2.500 år siden var han således i sin nirmanakaya form.

Tre samadhier (ting nge 'dzin gsum). Såledeshedens samadhi, den lysende samadhi og sæd-stavelsens samadhi. Se også samadhi.

Tre sfærer (khams gsum). Samsarisk tilværelse opdeles traditionelt i seks verdener eller i de såkaldte tre sfærer: Begærssfæren, formsfæren og den formløse sfære. Begærssfæren består af seks livsformer: Væsner i helvederne, sultne ånder, dyr, mennesker, halvguder og de fleste af gude-eksistenserne. Formsfæren består af de guder, der har sat sig ud over begær (se også formsfæren). Den formløse sfære består af guder, der ikke er bundet til oplevelsen af en krop (se også formløse sfære).

Tre vajraer (rdo rje gsum). Vores essens, natur og evne er lig med dharmakaya, sambhogakaya and nirmanakaya. Disse tre vajraer, som er alle buddhaers vajra-legeme, vajra-tale og vajra-sind, er det, vi forsøger at virkeliggøre. Denne iboende og naturlige tilstand er i sig selv tom, hvilket er dharmakaya. Dens lysende klare vidende kvalitet er sambhogakaya og den ubegrænsede enhed af disse to er nirmanakaya. De tre kayaers udelelige enhed kaldes ’essens-legemet’, svabhavikakaya. Når vi har renset karma, de forstyrrende følelser og vanemæssige tendenser, erkender vi de tre vajraers natur som værende iboende og spontant tilstede i os.

Trefoldig renhed (‘khor gsum yongs dag). At udføre en handling uden dualistiske begreber om én der handler, genstanden for handlingen eller selve det at handle.

Trekchö (khregs chod). ’Den oprindelige renheds skæren igennem’. At skære igennem vrangforestillingernes spind, den begrebsmæssige tankeaktivitet, ved at blotlægge nøgen årvågenhed som er fri for dualistisk fastholden. At genkende denne anskuelse ved hjælp af sin mesters mundtlige instruktioner, og at opretholde den uafbrudt igennem samtlige situationer i ens liv, er selve essensen af Dzogchen-praksis.

Treårs-tilbagetrækning (lo gsum phyogs gsum gyi mtshams). En traditional form for meditations-tilbagetrækning der især udføres af munke og nonner, som varer i tre år, tre måneder og tre dage.

Tripitaka (sde snod gsum). De tre samlinger af Buddhas instruktioner — vinaya, sutra og abhidharma — findes idag på flere forskellige sprog. Den tibetanske Tripitaka fylder 104 store bind.

Træning (nyams len). At gøre til en personlig oplevelse. Med ‘medfølelses-træning’ menes der f.eks., at man opøver den vane at tænke på andres velbefindende. Derved mister ens vanemæssige selvoptagethed kraften og det giver plads til, at sand medfølelse med andre kan opstå.

Tulku (sprul sku). Mange tibetanske mestre har ordet tulku som en del af deres navn, hvilket betyder, at de som barn er blevet genkendt som en inkarnation af en tidligere lama. Som regel er en tulku højt begavet og modtager speciel træning.

Tulku Urgyen Rinpoche. 1920-1996. Tulku Urgyen Rinpoche var Chokyi Nyima Rinpoches far og var en stor meditations-mester, hvis specielle evne det var at introducere andre til sindets natur.

Udpegnings-instruktion (ngo sprod). Den direkte introduktion til sindets natur som vi kan modtage fra en autentisk mester. Under denne introduktion bringes vi “ansigt til ansigt” med vores egen iboende natur.

Uvidenhed (ma rig pa). Uvidenhed betyder her ikke bare mangel på uddannelse eller information, men specielt en manglende indsigt i vores virkelige natur. Det er denne ikke-viden, som er årsagen til vores forvrængede eller ukorrekte opfattelse af virkeligheden, især idéen om et virkeligt eksisterende jeg.

Vairochanas syvpunktsstilling (rnam snang chos bdun). Speciel meditationsstilling. Man sidder med benene i fuld lotus-stilling, ret ryg, skuldrene trukket let tilbage, nakken bøjet en anelse forover, hænderne i den ligevægtige gestus, spidsen af tungen rører ganen og blikket følger næsens retning.

Vajra (rdo rje). ”Diamant”. Som adjektiv betyder ordet ubrydelig, uforanderlig, uovervindelig. Den almindelige, relative vajra er en rituel genstand, som holdes i hånden under ritualer, mens den endegyldige, absolutte vajra er bevidsthedens bestanddelsløse og udelelige tomhed.

Vajradhara (rdo rje ’chang) “Vajra-holder.” Dharmakaya-buddhaen i Sarma-skolerne. Kan også være ens personlige Vajrayana-mester.

Vajra-legeme (rdo rje’i lus). Et synonym for vores menneskekrop, der i sine indre kanalers struktur ligner et vajra-scepter.

Vajrayana (rdo rje theg pa). “Vajra-fartøjet.” Træningen i at tage resultatet som vej. Vajrayana-instruktionerne er indeholdt i tantra-skrifterne og i mestrenes mundtlige anvisninger. Se også fartøj.

Vanemønstre, vanemæssige tendenser (bag chags). Tilbøjeligheder og mentale mønstre som lagres eller indprentes i grundbevidstheden, hvorfra de atter og atter dukker op, så snart de rette omstændigheder herfor viser sig. Vi er fuldstændigt styret af disse vanemønstre, og ligger igen og igen under for vore såvel positive som negative tilbøjeligheder. Denne evigt skiftende samling af vanemæssige tendenser kalder vi så for vores karakter eller personlighed. Men vi behøver ikke at forblive fastlåste i disse uhensigtsmæssige vanemønstre. Det er muligt at forandre sig, fordi vaner er forbigående og foranderlige. Udøvelsen af Buddhas lære drejer sig i første omgang om at forandre negative tilbøjeligheder til positive, og sidenhen at frigøre eller opløse samtlige tendenser i en oprindelig vågenhed, der spontant og anstrengelsesløst virker til gavn for alle levende væsner.

Viden (shes rab). Intelligent indsigt. Indsigt eller forståelse. Viden i denne sammenhæng betyder intelligent indsigt. Her menes specielt den viden, som erkender egoløshed. Vi behøver ikke at tro, at viden kun er noget, som findes i gamle bøger fra østen eller som andre har, eller noget der opnås efter en lang åndelig rejse. Viden er en personlig og direkte oplevelse, der finder sted i samme øjeblik, vi vælger at se videre end de vanemæssige opfattelsesmønstre, vi normalt er underlagt. Vi kan begynde med at udvikle en mere spørgende holdning overfor, hvorfor vi reagerer, som vi gør, ved at se nærmere på eller undersøge hvem eller hvad det er, der f.eks. bliver gal i hovedet eller ikke kan klare at blive konfronteret. Hvad er det, der ikke kan bære at føle sig udenfor eller hvad er det, der konstant higer efter at få sine ønsker tilfredsstillet.

Vipashyana (lhag mthong). Indsigtsmeditation. Vipashyana betyder ’klar indsigt’ eller at ’se klart’. Betyder her indsigt i tomheden. Et af de to hovedaspekter af meditations-praksis, hvor det andet er shamatha.

Visdom (ye shes). Oprindelig vågenhed eller oprindelig indsigt. Normalt betyder visdom den livserfaring, som en gammel vis mand har opsamlet igennem et langt og oplevelsesrigt liv. Her bruges ordet visdom som et synonym for ikke-dualistisk årvågenhed, den oprindelige begrebsfrie vågenhed, som er vort sinds iboende natur.

Visdommene (ye shes). Se fem visdomme.

Yidam (yi dam). Traditionelt er yidam-praksis den hovedtræning, som følger efter de forberedende øvelser. Yidam-meditation består af to trin, kaldet opbyggelses (visualiserings)- og fuldendelsesfasen, og fungerer som en bro til at tilnærme sig Mahamudras og Dzogchens dybere træning. Senere hen, når man påbegynder sin træning i anskuelsen af Mahamudra eller Dzogchen, vil yidam-praksis fungere som den perfekte metode til styrkning af ens indsigt. For at påbegynde yidam-praksis er det nødvendigt at have modtaget en Vajrayana-indvielse samt anvisninger fra en autentisk mester. Se også under guddom.

Yogi/yogini (rnal ’byor pa). Mandlige og kvindelige udøvere af Vajrayana. Traditionelt har tibetanske yogier langt hår og uklippede negle og bærer hvidt skørt i stedet for den mørkerøde munkedragt. Yogier kan også have en ægtefælle. Den virkelige betydning af at være en yogi, er at opleve den naturlige tilstand. Yogi-løfter modtages gennem ordination og indvielse.

Ønskebøn (smon lam). Et bevidst formet positivt ønske. For eksempel: “Må jeg hurtigt blive i stand til at gavne alle levende væsener.”

Årvågenhed (rig pa). Se rigpa.

Erik Pema Kunsang. Udarbejdet med Birthe Olsen.

www.gomde.dk