H.H. Dalai Lamas første besøg i Danmark

H.H. Dalai Lama i kælderen i Skindergade (foto: Benny)

H.H. Dalai Lama besøgte for første gang Danmark i oktober 1973 som Prins Peters gæst. Hans Hellighed benyttede bl.a. lejligheden til at holde et offentligt foredrag på Nationalmuseet den 18. oktober, og samme dag aflagde han besøg i det første danske center for tibetansk buddhisme, Karma Drub Djyling, i et kælderlokale i Skindergade, København.
Under besøget i buddhistcenteret blev Hans Hellighed bedt om at velsigne stedet og give "mani lung", d.v.s. mundtlig transmission til Tjenresigs centrale mantra OM MANI PEME HUNG.
I det lille tæt pakkede og støjfyldte kælderlokale gennemførte Hans Hellighed en kort indvielsesceremoni, hvor der blev ringet med tibetansk klokke og kastet ris, mens Hans Hellighed fremsagde lykkebringende bønner.
Derefter gav Hans Hellighed "mani lung", og de fremmødte buddhister skulle gentage en kort bøn til Tjenresig og mantraet OM MANI PEME HUNG efter ham.
Hans Hellighed gav nu nogle generelle belæringer om at praktisere tibetansk buddhisme i Danmark. Bl.a. lagde han vægt på, at vi skulle vedblive med at følge almindelig dansk levevis og ikke skilte med vore religiøse kendetegn, den tibetanske bedekrans m.m. Der er ingen grund til at sætte skel mellem os selv og det omgivende samfund. Det væsentlige er den kærlige buddhistiske indstilling, udviklingen af bodhicitta. Det er sindet, der skal ændres, ikke den ydre livsstil.
Hans Hellighed bad en af sine munke om at hente en religiøs tekst "The Eight Verses for Training the Mind", der er udgivet i engelsk oversættelse fra forlaget i Dharamsala. Først fortalte Hans Hellighed lidt om tekstens forfatter Kadampa Geshe Langri Tangpa, der blev kaldt "Langri Tangpa med det bedrøvede ansigt" på grund af hans store medfølelse for alle lidende væsener. Hele hans liv var fokuseret på udviklingen af det altruistiske sind, bodhicitta.
Derefter læste en munk teksten op på engelsk. Hans Hellighed sluttede besøget med at forære teksten til centeret og ønske lykke for alle.

Kalu Rinpoche

Kalu Rinpoche i København foråret 1973.

Hvornår kom Dharmaen til Danmark?. En skelsættende begivenhed var Hans Hellighed Dalai Lamas indvielse i oktober 1973 af lhakhangen i kælderen i Skindergade, indrettet af Ole og Hannah Nydahl og deres venner/disciple. Dalai Lama gav også en mani-lung, bemyndigelse til at recitere det store mantra OM Mani Peme Hum og en lung og kort instruktion til "lodjong i otte vers". I foråret 1974 kom Ærværdige Kalu Rinpoche til Danmark og gav indvielser og belæringer. Med sit følge af munke præsenterede han for første gang autentiske tibetanske puja'er, lærte sin disciple en kort praksis på Tjenrezig eller Avalokitesvarra og begyndte at instruere de mest ihærdige i nöndro-praksis. Kalu Rinpoche opholdt sig her efter min erindring i flere måneder. Senere på året - lige omkring årsskiftet, som jeg husker det, ankom Hans Hellighed Gyalwa Karmapa her, udførte sin berømte kroneceremoni og gav indvielser. Jeg har et godt billede fra dette besøg som jeg vender tilbage med. Fotoet herover er efter min bedste erindring fra den allerførste dag af Kalu Rinpoches ophold, hvor han efter det første bevægende møde i lufthavnen mødte sine disciple i et hus i Nyboder-kvarteret i København. De danske elever reciterede på tibetansk tilflugtsbønnen: "Sangdjæ, tjø dang tso ki tjor nam la..." til Kalu Rinpoches synlige glæde.

Dilgo Khyentse på Svanemøllevej

En morgen lød der et klik ved postsprækken og - voila – der lå et postkort fra Tulku Pema Wangyal i Darjeeling. ”Hans Hellighed Dilgo Khyentse Rinpoche kommer til Frankrig denne december. Har du lyst til at komme?” Det var allerede næsten januar. Jeg smed alt hvad jeg havde og tog på tommelfingeren ned mod Dordogne i den bidende kulde.

På broen over Kielerkanalen sad jeg bag på en motorcykel. Min pande blev til is og mistede næsten bevidstheden. I Frankrig sagde Dilgo Khyentse Rinpoche med det samme ja til at besøge Danmark. Heldigvis var fire fem venner villige til at dække omkostningerne, siden jeg ikke selv havde pengene.

Det var nok midt i januar 1976 da den store rimé mester Dilgo Khyentse ankom til København på sin første tur til vesten. I hans følge var Tulku Pema Wangyal, hans barnebarn Shechen Rabjam, hans datter Chimey og tre lamaer.

Han blev en uge og gav en række indvielser og en hel del undervisning. Under besøget tog han også til Oslo.

I baggrunden af billedet kan man se mustenstrappen til det nyanskaffede dharmacenter på Svanemøllevej 56. Dilgo Khyentse var således den første lama til at besøge og velsigne huset.

Mens denne bemærkelsesværdige læremester sad i toget på Hovedbanegården, et halvt minut fra afgang, pegede Tulku Pema Wangyal på mine vortefyldte hænder og hviskede, "Vis dem til ham". Jeg bøjede mig frem mod ham og uden tøven mumlede han et par mantraer, pustede kraftigt hen over begge mine hænder en enkelt gang, og klappede mig kærligt på hovedet. Toget var allerede i gang da jeg lige nåede at hoppe af.

Alle vorterne, omkring fyrre, var pist væk efter en uge - og har aldrig vist sig siden.

Sangen om den Strømmende Flods Samadhi

af Lama Shabkar, Jatang Tsokdrug Rangdrol

En dag spurgte den begavede elev Kunzang Shenphen: “Hvorledes bør man dvæle i den meditationsløse strømmende flods samadhi, hvorfor kaldes den ’strømmende flod’, og findes der i den nogen måde at gå fejl på?” Som svar herpå sang mesteren:

Den éne vej, der gennemrejses,

af talløse buddhaer og deres arvtagere,

er den sande mahamudras og mahasandhis vej.

Når du har modtaget vejledning deri,

og ønsker uden adskillelse at forblive

i den meditationsløse strømmende flods samadhi,

gør da som jeg nu beskriver.

Med kroppen ubevægelig og stemmen uden ord,

uden at samle, sæt sindet frit, giv slip!

Når så du bare er, med sindet frit og løsnet,

Se da om ikke tilknytning til mediteren helt fordamper.

Helt uden forarbejdning eller fokus

er sindet selv-årvågent, åbent - en uhindret klarhed.

At forblive således kaldes syn

i både mahamudra og i mahasandhi.

Dette syn, helt ren som tomrum,

kommer ikke udefra, ej heller gennem tankens værk.

Men indefra ved inspirationens kraft,

fra rodlæreren og alle liniens mestre.

Når dette synet opholdes uophørligt

med en opmærksomhed der ikke vandrer bort,

ligesom en flods stadige strømmen,

der flyder ganske uden afbrydelse,

da kaldes det den meditationsløse

og strømmende flods samadhi.

Genkendes dette syn ej, mens tanken slipper alt,

og sindet synker hen helt ligegyldig,

og man er ligeglad og ganske uafklaret,

da kaldes det at have gået fejl.

Skønt disse to i meditationsløshed er ganske ens,

så er den meditationsløse strømmende flods samadhi

en hvilen i en helt uhindret klarhed,

der gennemtrænger alting uden forskel,

en klar og vågen åbenhed, umådelig,

som himlens rum når det er fri for skyer.

Mens ligegyldighed, der ikke helt er blevet vis,

har ingen klarhed og hviler delt, ensidigt,

er at være indskrænket, blank og dum.

Når du undgår at tage fejl af disse to,

så findes der ej andre måder at gå fejl på.

Således sang mesteren, og Kunzang Shenphen opnåede senere stor forståelse.

Oversat af Erik Pema Kunsang, 1981, fra Lama Shabkars autobiografi. Den fulde biografi blev oversat til engelsk efter Tenga Rinpoche læste den op for Matthieu Ricard, Ani Lodro Palmo, Jakob Leschley og mig..

Det er også Lama Shabkar som forfattede The Flight of the Garuda som jeg med stor glæde oversatte i 1982.

Lama Tobgyal i Danmark

Her kan I læse en fin artikel fra Erik Meier omkring Khunu Rinpoche, Lama Tobgyal og Pia:

Khunu Lama er en af det forrige århundredes mest bemærkelsesværdige tibetansk buddhistiske mestre. Han var hans hellighed den nuværende Dalai Lamas måske mest betydningsfulde lærer, skønt han ikke var fra Dalai Lamaernes skole, Gelugpa. Hans store lærdom ikke mindst indenfor sanskrit, grammatik og poesi gjorde ham berømt og populær - også i samtidens aristokratisk kredse og ved kongelige hoffer. Men det var især hans dybe indsigt i meditation på dzogchen og bodhicitta, der gjorde H.H. Dalai Lama til hans beundrende elev og som har sikret ham et enestående eftermæle.

Læs mere ...

The Captain’s Blue Tie: Meeting the Dalai Lama

Erik Pema Kunsang Among Masters: The Captain’s Blue Tie: Meeting the Dalai Lama:




The blacktop glimmers in the morning frost. I’m standing on a Swedish highway. Sometim...