Lamaerne kommer

Hans Hellighed Gyalwa Karmapa XVI Rangjung Rikpe Dorje i København, december 1974, interviewes af Erik Meier Carlsen til Information. Foran og til højre for H. H. (til venstre for billedets beskuer) ses lektor Kjell Gunnar Sjellin, som havde skaffet lokalerne i Olfert Fashersgade i Nyboder-kvarteret i København, hvor både Kalu Rinpoche og H. H. Karmapa boede under deres Danmarksbesøg, til højre for ham ses tolken, til højre for ham (og til venstre for emc) ses Ole Nydhal. Til venstre for H. H.  ses den dengang kun 44-årige Bentjen Tulku Tenga Rinpoche på sit først6e af utallige besøg i Danmark.

Mandala med de 48 fredelige guddomme som viser sig bardo'en. Fremstillet i Dharamsala i begyndelsen af 70'erne på bestilling af Tarab Tulku og anvendt på Det Kongelige Biblioteks udstilling "Det indre Univers", efteråret 1972.

Lamaerne kommer

I sommeren 1972, i en rødmalet træhytte i de norske fjelde med udsigt til det altid sneklædte Jotunheimen og et landskab, der minder utroligt om de tibetanske, blev jeg omvendt til buddhismen. Det skete uden nogen umiddelbar kontakt med levende mennesker, men gennem læsningen af to bøger, Lama Angarika Govinds "Foundation of Tibetan Buddhism" og Evan Wentz's kommenterede oversættelse af "The Tibetan Book of the Dead". Året forinden havde jeg mødt min første "guru", Swami Narayanaanda på Gyllingnæs og var blevet introduceret til "kundalini-yoga", som jeg praktiserede flittigt. Angarika Govindas besynderlige bog havde jeg købt på Strøget i København fordi den indeholdt en illustrativ fremstilling af den hinduistiske yogas chakra'er, som Govinda med sit overfaldiske kendskab til den tibetanske buddhisme havde brugt til at illustrere tibetansk tummo-yoga (som afgjort er beslægtet med kundalini-yoga, men samtidig udgør en helt anderledes udvikling af de fælles principper).

Dødebogen havde jeg med - i sin første udgave i billigbogsformat fra Oxford University Press). Jeg havde fundet den frem, idet jeg kun havde kigget løst i den, da jeg købte den et par år tidligere, men nu efter den første læsning i Govindas bog havde lyst til at læse mere.

Under den flere uger lange ferie i de norske fjelde læste jeg begge bøger med voksende begejstring. Mens jeg havde fundet hinduismens gudebilleder ret intetsigende, blev jeg nu fundamentalt betaget af den tibetanske ikonografi og malede undervejs i læsningen to store billeder af Ratnasambhava og Amogasiddhi Buddha, inspireret af fotografier af statuer i Govindas bog - og af beskrivelsen i Dødebogen.

Det var en vækkelse, jeg drømte om og ønskede mig "tilbage" til det Tibet, jeg troede nu var tabt for altid. Jeg fantaserede om at få specialfremstillet en tibetansk dorje/vajra hpos en sølvsmed...

Da jeg kom hjem fra ferien gik jeg med litteraturlisten i mine to bøger på Det Kongelige Bibliotek og begyndte nu en temmelig systematisk opsøgning af al tilgængelig litteratur om den tibetanske buddhisme.

Nogle måneder senere så jeg på biblioteket en annoncering af en kommende udstilling med titlen "Det Indre Univers". Udstillingen fangede tidens spirende interesse for fremmede religioner og mystik. Der var mange, meget forskelligartede indslag, den danske komponist Per Nørgaard, som var optaget af tantra, udstillede mystiske nodeark og den herboende tibetanske mester, Tarab Tulku, havde i Dharamsala bestilt to meget fine mandala'er af guddommene, de fredelige og de vrede, fra Den Tibetanske Dødebog. Jeg var dybt betaget. Jeg mener det var gennem denne udstilling at jeg fik kontakt med Ole og Hannah Nydahl, der havde arrangeret en samtidig lille udstilling af hjembragte tibetanske thankaer og religiøse artifakter i nogle lokaler i Købmagergade. Det var helt overvældende for mig at møde disse danske disciple af åbenbart lyslevende tibetanske stormestre, og jeg begyndte at besøge de kælderlokaler i Skindergade som Nydahlerne og deres venner havde fået stillet til rådighed af den norske lektor Kjell Sjellin, der vidst også var involveret i udstillingen på Det Kongelige Bibliotek og havde været med til at skaffe lokalerne i Købmagergade. I kælderen var indrettet et smukt traditionelt tibetansk lhakhang med gule vægge og brokade-klædt trone til mestrene. Jeg oplevede hvordan Ole Nydahl gav nytilkomne tilflugt og velsignelse med en såkaldt ga, en lille relikvie-beholder, der efter sigende rummede hår fra alle 16 inkarnationer af Karmapa. Jeg kunne ikke helt forene Nydahl metode med det jeg nu kendte til den tibetanske tradition og undlod at modtage tilflugt og velsignelse fra ham.

Men i sommeren åefter (1973) kom den britisk-fødte nonne Frida Bedi med det buddhistiske navn Gelongma Pamo til Danmark. Hun var født 1911 og havde taget en MA i filosofi ved Oxford University inden hun kun 19 år gammel flyttede til Indien og blev gift med en højtstående Sikh-filosof. Efter hans død blev hun buddhist og etablerede engelsk-undervisning for de unge tulkuer blandt de flygtede tibetanere. Hun var en nær personlig elev af Gyalwa Karmapa og kom som en slags forløber og budbringer om hans snarlige besøg. Hos hende tog jeg for første gang formelt buddhistisk tilflugt. Sammen med en af de første danske ny-buddhistisk, tibetologen Flemmking Faber duplikerede jeg en sadhana, en anråbelse af de 16 arhats, som v havde oversat til dansk efter opfordring fra Sister Pamo, som hun også blev kaldt. Denne sadhana som vi udførte i Skindergade-kælderen er en traditionel anråbelse af denne række af Buddhas tidlige disciple for at skabe grundlaget for en sangha - også i Danmark. Få måneder efter - i oktober 1973 - kom Hans Hellighed Dalai Lama til Danmark på sin allerførste rejse til Vesten. Forud for hans komme fik jeg en kronik i Information (hvor jeg var ansat men havde orlov for at aftjene militærnægter-tjeneste) med titlen "Vore egne tibetanere". Den fortalte Ole og Hannahs farverige historie om deres møde med Dharmaen og Karmapa.

Dalai Lama indviede templet i Skindergade, som omtalt andetsted - og i min bog "Tilstedeværelsen", Politikens Forlag 2008 - Jeg overværede indvielsen af stedet og løb gennem regnvåde gader tilbage til Informations redaktion i Sank Annæ Passage hvor jeg på bagsiden fik plads til en lille en-spalter om, at det første danske buddhistiske tempel nu var indviet.

 Og året efter kom Karmapa. Vi var nok mange der havde troet at Ole var lidt for optimistisk n¨å han mente at denne sagnomspundne helgen ville komme til København, men det gjorde han. Han kom dog først til Stockholm og utålmodigt tog jeg med toget til den svenske hovedstad for at møde ham d'er.  Det blev en uforglemmelig rejse. Første møde med H. H. Karmnapa fandt sted i en gymnastiksal på en svensk skole. Men Karmapas munke havde opsat en imponerende brokadeklædt trone og et fabelagtigt bagtæppe af silke med brølende drager. De havde medbragt musikinstrumenter, inklusive lange horn og i en fuldstændig fortryllet stemning overværede jeg den første "krone-ceromoni". Fra Stockholm tog Karmapa med følge til et fabelagtigt fint svensk barok-slot, som tilhørte en lokal adelsfamilie, hvor silkebrokaden og de fornemme regalier i sølv og guld passede fint, og hvor han gav en indvielse. Og så videre til en svensk ødegård, hvor Nydahls gruppe havde holdt til og afprøvet tibetanske ritualer. Nu ankom Hans Hellighed en mørk vinteraften og da han gik fra bilen og op til hytten var han ledsaget af en helt fabelagtig lille, super-lokal haglbyge. Een i hans følge sagde til mig: "Det er en beskytter - sådan er det altid". De føgende dage gav han indvielser og krone-ceremoni i en lade, hvor vi hans vestlige disciple sov frysende om natten. Under en Milarepa-indvielse kom huset hund, en schæfer og strakte sig ud på maven med poterne vendt ferm mod tronen, som  lavede den glidefald. Husets kat kravlede over lofts-bjælkerne hen over tronen, sprang ned på sædet bag Karmapa og krøb ind under hans kåbe. Vi havde på forhånd hørt mange historie om Karmapas nære forhold til dyr.

Jeg var så lykkelig at komme med Karmapas bus fra ødegården til Køben havn  og sad ved siden af den mægtige mand, der drak te og spiste tsampa mens han udspurgte mig om  min interesse for buddhismen via sin tolk.

I København havde jeg fået et "forskræp" om Karmapas besøg optaget, den fortalte detaileret om Karma Kagydpa-linjen og Karmapas historie. Jeg fik bevilget et interview med Hans Hellighed hvorfra ovenstående billede stammer. Overskriften på interviewet lød: "Buddhas sol lyser nu over de vestlige lande". I interviewet bad jeg Hans Hellighed forklare, hvad "kali-yuga", forfaldets tidsalder, som vi siges at befinde sig i, er. Karmapa forklarede at det betød at "antallet af ideer i hovedet på folk mangedobles". Den traditionelle forklaring handler mest om at menneskers levetid falder, men da Karmapa udlagde det som at det måske var tankernes eller ideernes eller forestillingernes levetid der faldt, mens deres antal mangedobledes synes jeg det gav ny og klar mening.

Mine oplevelser med Tenga Rinpoche

Tenga Rinpoche i haven på Svanemøllevej 1979 (foto: Benny)

Den første gang jeg mødte Tenga Rinpoche var under H.H. Karmapas besøg i Danmark i 1977. Her tog jeg mit første foto af Rinpoche.

I vinteren 1978-79 skrev jeg artiklen "Tenga Rinpoche i Danmark" i det andet nummer af det buddhistiske tidsskrift Stupa. Artiklen indeholdt et interview med Tenga Rinpoche, der kort tid forinden (november 1978) var kommet til Danmark for at fungere som fastboende lama på Svanemøllevej.

I interviewet siger Rinpoche bl.a., at der tydeligvis er en stor interesse for Dharmaen i Danmark, og at han underviste folk efter et fast ugentligt program: mandag og tirsdag underviste Rinpoche i "Befrielsens Juvel", onsdag og torsdag i en mahamudra-tekst, der forklarede shine og lhagtong, lørdag var åben for forskellige gøremål, og søndag ledede han en shine meditation.

Set i relation til de nuværende forhold var der klart tale om paradisiske tilstande. Tænk at have en kanonhøj mester som Tenga Rinpoche som fastboende lama i Danmark - og her taler vi vel at mærke kun om begyndelsen på eventyret. Som Rinpoche lakonisk siger i interviewet: "Det fremtidige program vil afhænge af, hvordan folk udvikler sig her. Jeg vil først se, hvad folk har fået ud af shine meditationen. Derefter kan jeg se, hvad de har brug for." Dette skulle senere vise sig at være ganske meget.
Efter ganske kort tid var vi en skare af hengivne elever med julelys i øjnene. Der var ingen ende på Rinpoches gavmildhed. Min egen interesse for indvielser og hemmelige esoteriske instruktioner er ganske betydelig, og jeg kan ikke påstå, at jeg led under nogen form for afsavn, mens Rinpoche var i Danmark, snarere tværtimod. Intet var for godt til Rinpoches trofaste elever.

Da Tenga Rinpoche senere lukkede op for godteposen under sine månedlange sommerkurser i Rødby, var der rig lejlighed til at modtage dybere personlig meditationsvejledning. Rinpoche stillede aldrig ultimative krav om, at hans elever skulle fuldføre en formel ngøndro som betingelse for hans instruktioner. Som Rinpoche sagde: "Ngøndroen har mange rensende og åbnende kvaliteter, men de samme kvaliteter er også indeholdt i de øvrige praksisformer. Det vigtigste er, at man hver især finder den praksis, man kan lide at lave og bruger den hver dag.

Tenga Rinpoche har altid lagt vægt på Dharma anvendt i det daglige liv. Under sine kursus gik Rinpoche gerne rundt blandt teltene og madrasserne på sovesalen for at se, hvordan folk havde indrettet sig og for at hilse på hver enkelt deltager. Under sit ophold i København tog han også tit på hjemmebesøg for at se folks hjem, give sin velsignelse og udføre en lille praksis i hjemmet. F.eks. besøgte Rinpoche mig og min familie, mens vi boede i Vallensbæk. Hannah Nydahl kom med som oversætter, og Rinpoche medbragte den lille røde bog med meditationen på Guru Rinpoche i sit frydsaspekt, Guru Dewa Thjenpo.

Rinpoches forhold til andre mennesker var præget af hans store indsigt og menneskekundskab. Selv om vi ikke alle opførte os som religiøse helgener under Rinpoches kurser, følte man aldrig, at Rinpoche dømte nogen. Han forstod, hvor hver enkelt elev befandt sig i sin udvikling og viste konstant overbærenhed og medfølelse. Sjældent har man mødt et mere kærligt og forstående menneske.

Ordet menneske er centralt, når man taler om Tenga Rinpoche. Aldrig mærkede man noget selvhøjtideligt eller opstyltet ved Rinpoche. Jeg husker f.eks. en episode, hvor en højere rangerende lama var på besøg i centeret samtidig med Rinpoche. Denne lamas munke udtrykte stor forargelse over, at Tenga Rinpoche sad på en trone, der var lige så høj som den omtalte storlamas. Tenga Rinpoches reaktion var ganske enkel. "Naturligvis skal jeg ikke sidde lige så højt som denne store lama", sagde han med et glimt i øjet og fjernede den ene af puderne på sin trone. Hermed viste Rinpoche både beskedenhed og høflighed, samtidig med, at de omtalte munke kom til at stå i et komisk lys.

Engang fortalte jeg Rinpoche om en mislykket phowa meditation, hvor jeg var blevet ringet op (før mobilens tid) og havde taget telefonrøret, mens jeg var ved at sende bevidstheden op til Buddha Øpamé. Det fandt Rinpoche hylende grinagtigt, og han drillede mig i mange år derefter med at efterligne mig siddende i dyb meditation og sige "HIK", hvorefter han viste, hvordan jeg med et tåbeligt ansigtsudtryk tog telefonrøret og sagde "Hallo".

Ikke blot havde Rinpoche en udviklet form for humor, han havde også mange kreative, kunstneriske talenter. F.eks. husker jeg, hvordan Rinpoche under forklaringen af en speciel mandala, der bestod af mange guddomme med dyrehoveder fik utilstrækkelig hjælp fra en middelmådig oversætter, der ikke var inde i den tibetanske zoologi. Rinpoche tog nu sin skitseblok frem og tegnede ét efter ét de forskellige dyr, i bedste Jørgens Clevin stil.

Mandalaens rumgeometri og symbolik er et område, som Rinpoche har delagtiggjort mange danske buddhister i, både ved sine mandalaklasser og i forbindelse med sine jidam-forklaringer.

Også musik og dans var Rinpoches speciale. Jeg overværede f.eks. Rinpoche instruere en kendt dansk musiker i at komponere musik til fløjte i forbindelse med en indvielse til Sarasvati. Desuden er det en kendt sag, at Rinpoche i sine yngre dage mestrede cham, de rituelle tantriske danse.
Selv om Tenga Rinpoche var et utroligt sødt menneske, var det en alvorlig misforståelse at betragte ham som en rar hyggeonkel. Har man oplevet Rinpoche under udførelsen af et esoterisk tantrisk ritual, har man oplevet en levendegørelse af stærke spirituelle energier, der får hårene til at rejse sig. Specielt i forbindelse med de vrede praksisformer var man aldrig i tvivl om Rinpoches styrke.

På Svanemøllevej viste Rinpoche mig sine udviklede clairvoyante evner. Min hustru havde forladt hjemmet i en ulykkelig sindstilstand og havde ikke givet lyd fra sig i flere dage, og bekymret tog jeg ud til Svanemøllevej for at søge hjælp hos Tenga Rinpoche. Jeg satte mig ned på gulvtæppet i hans rum, og Rinpoche satte sig ned på tæppet overfor mig. Nu fandt han nogle små terninger frem og kastede dem ud på tæppet. Herefter sagde han: "Don't worry, she will call tonight." En halv time senere ringede min hustru ud til Svanemøllevej for at fortælle mig, at hun havde det godt. Bagefter tænkte jeg: "Det kan de terninger ikke have vist"

Under sine besøg i Danmark har Tenga Rinpoche givet et hav af indvielser af belæringer, både offentligt og privat. Hans repertoire strakte sig fra buddhisme for børn til de højeste mahamudra og dzogchen belæringer. Han var en mester, der kunne det hele.

Tenga Rinpoche har gennem årene givet os så utroligt meget. Det er en meget omfattende men utrolig betydningsfuld opgave at samle alle disse skatte. Mange husker sikkert Tenga Rinpoche store jidam-forklaringer til den hvide Tara, Rinpoches egen jidam, og Dordje Phurpa, der altid blev brugt i forbindelse med Tenga Rinpoches sommerkurser i Rødby, men mange andre værdifulde forklaringer venter på at blive "gravet frem" og gjort tilgængelige for eftertiden. Jeg vil stærkt opfordre Rinpoches elever til at medvirke til denne opgave.

Lige så vidunderligt det var at have Tenga Rinpoche i vor nærhed i den omtalte "gyldne tid", lige så smertefuldt var det for Tenga Rinpoches gamle elever at opleve den stagnation, der fulgte i kølvandet på den tragiske splittelse i Kadjy sanghaen i forbindelse med Karmapa-konflikten. Heldigvis har vi i de seneste år oplevet en fornyet og frisk interesse for tibetansk buddhisme i Danmark.

På trods af store tilbagevendende problemer med helbredet svigtede Tenga Rinpoche aldrig sine danske elever. F.eks. kom vi tæt på den gode oplevelse fra Rinpoches gamle sommerkurser under det meget vellykkede phowa kursus på Rangjung Yeshe Gomde i 2000.

Senere har Rinpoche regelmæssigt besøgt både København og Odense, og her har Rinpoche givet mange værdifulde meditationsinstruktioner og meget stærke indvielser.

Senest fejrede vi Tenga Rinpoches 80 års fødselsdag på smukkeste vis i København.
Ingen af os var klar over, at den glade fest med god musikalsk underholdning og rigelige mængder af dejlig mad og drikkevarer skulle blive "den sidste nadver" med Rinpoche.

Sidst i marts 2012 blev det uudholdeligt for Rinpoche at være i den gamle syge krop, og han besluttede at skifte legeme. Nu beder vi for, at han snart kommer igen.

Vi er alle uhyre glade og taknemmelige for, at vi har fået mulighed for at møde den store mester Tenga Rinpoche.

Ære være Tenga Rinpoches minde!

Dilgo Khyentse Rinpoches Guru Yoga forklaringer, Svanemøllevej 1976

Dilgo Khyentse Rinpoche på Svanemøllevej (foto: Benny)

H.H. Dilgo Khyentse Rinpoche:
Forklaringer på Guru Rinpoche meditation
Givet efter indvielserne i Karma Drub Djyling den 1. februar 1976

(oversat til dansk af Merete Skouenborg og bragt i Dharma Sol nr. 4, 2001)

Under sit eneste besøg i Danmark gav H.H. Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) indvielse til Guru Rinpoche (Barche Kynsel fra Chokling Tersar) og Karmapakshi.
I forbindelse med indvielsen til Guru Rinpoche gav Rinpoche den følgende forklaring på den ydre Guru Yoga ifølge en kort ngøndro-tekst fra den 1. Khyentse Rinpoche. Belæringerne blev oversat til engelsk af Tulku Pema Wangyal, søn af Kangyur Rinpoche.
En længere, meget detaljeret forklaring på den ydre Guru Yoga har Rinpoche udgivet i bogen ”The Wish-Fulfilling Jewel”.


Denne meditation på Guru Rinpoche har form af en Guru Yoga.

Vi begynder med at se stedet - uanset hvor vi befinder os under meditationen - som et rent Buddhaland. Vi ER allerede i et rent Buddhaland, men vores vanemæssige tankemønstre forhindrer os i at se stedets sande natur. Derfor opbygger vi bevidstheden om at være i et Buddhaland i vores meditation, hvorved vi faktisk bliver i stand til at se Buddhalandets sande natur.
Hvad angår os selv, skal vi ikke se os selv i vores normale krop, men i form af Vajra Yogini (tib. Dordje Naldjorma) stående midt i en lotus på en solskive over et lig.
Gudinden Vajra Yogini står i dansepositur. Hele kroppen er rød, og hun bærer en udsmykning af ben og juvelsmykker. I højre hånd holder hun en krum kniv med vajraskæfte. I venstre hånd har hun en kranieskål med nektar. I albuens krumning holder hun en vajrastav (kathvanga). Hun bærer et diadem på hovedet. Hun ser op mod Guru Rinpoche i rummet, som om hun venter på hans velsignelse. Nu visualiserer vi Guru Rinpoche i rummet. Vi forstiller os, at han sidder i en lotus på et månesæde. Vi skal se Guru Rinpoche ikke som en gammel mand, men som meget ung, ikke ældre end otte år.
Han skuer lige ud i rummet med opmærksomheden rettet mod alle væsener. Ansigtet er smilende og udtrykker medfølelse. Hans højre hånd hæver en vajra, og i venstre hånd holder han en kranieskål fuld af nektar. Han har lotushat på hovedet. Sådan visualiserer vi Guru Rinpoche.
I denne særlige meditation ser vi også på Guru Rinpoches klædedragt. Han har en hvid skjorte inderst, en blå kåbe i midten, og safranfarvede og røde rober over dem. Yderst bærer han en brokadekappe, som er brun.
Vi visualiserer også hans stav med trefork i venstre bøjede arm med tre forskellige kranier og behængt med små bjælder og trommer. Vi ser Guru Rinpoche midt i et væld af strålende regnbuelys. Vi kan også visualisere, at han er omgivet af Yidammer og Dakinier, Buddhaer og Bodhisattvaer, men vi kan nøjes med visualiseringen af Guru Rinpoche - at meditere på ham er nok.
Guru Rinpoche er legemliggørelsen af de tre Juveler, de tre Rødder og de tre Kayaer. Derfor behøver man ikke at visualisere resten af forsamlingen, men det er udmærket at gøre det.
Rinpoche siger, at hvis vi har tid, kan vi, mens vi visualiserer Guru Rinpoche og os selv som Vajra Yogini, recitere "De lange bønner til at fjerne forhindringer"1 og "Den lange ønskeopfyldende bøn"2 og også "Den syvlinjede bøn". Mangler vi tid, kan vi nøjes med "Den syvlinjede bøn" eller blot "Dysum Sangye bønnen"3 - eller vi kan blot recitere Vajra Guru mantraet, det er også nok.
Guru Rinpoche er en udstråling af alle Buddhaerne, og han har særlig kraft til at hjælpe væsener i Kali Yuga, den mørke tidsalder. Hvis vi derfor kan samle vores indsats om denne praksis, vil det være en meget effektiv vej til at overvinde forhindringer og vanskeligheder. Det vil være meget lettere at opnå resultater.
Svarende til styrken i vores hengivenhed vil vi modtage Guru Rinpoches velsignelser. Der er et billede, som udtrykker dette: Guruen er på overfladen som et hvidt snebjerg, og hvis hengivenhedens sol ikke skinner på bjerget, kan strømmen af velsignelser ikke flyde. Så snart hengivenhedens solstråler rammer bjerget, vil strømmen af velsignelser flyde af sig selv. Derfor vil det være meget godt for os at udvikle hengivenhed og tillid til denne praksis. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke hænger fast i vores egen stolthed, når det lykkes os at praktisere rigtig fint og tilfredsstillende. Den form for tilknytning vil skabe forhindringer for os.
Hvis vi er besværet af smerter på grund af sygdom eller af onde kræfter eller forhindringer og besværligheder med andre - hvis f.eks. folk bagtaler os - skal vi ikke lade det tage modet fra os eller mindske vores hengivenhed til Guruen.
Vi skal være mere trofaste over for Guruen og bede til ham, samtidig med, at vi accepterer vores vilkår og ser det som gammel karma, der ved Guruens kraft bringes til modning for at rense os. I tilfælde af den form for vanskeligheder skal vi intensivere vores bønner til Guruen og udvikle medfølelse med alle væsener: "Må andre aldrig komme til at opleve denne form for vanskeligheder eller noget andet, jeg bliver udsat for. Må det være sidste gang, den smerte viser sig i universet!" Og når vores tilværelse forløber godt og fredeligt, ønsker vi: "Må alle andre væsener også opleve denne form for lykke", og vi gør en slags ofring til Guruen uden at gøre forsøg på at fastholde lykken.
Når vi mediterer på ham, kan vi visualisere Guru Rinpoche over kronen på vores hoved. Når vi laver udrensende praksis, kan vi visualisere, at Guru Rinpoche er over vores hoved, og at nektaren flyder fra hans legeme og renser os for alle urenheder. Når vi er på vej et sted hen, er det vigtigt, at vi forestiller os Guruen over vores højre skulder. Derved bliver vores gang det samme som respektfuldt at gå rundt om ham, og blot at forestille sig det vil opbygge fortjeneste.
Når vi skal sove, er det vigtigt at vi forestiller os, at Guruen opløses i vores hjerte, og vi koncentrerer os om Guruens medfølelseslys, som opfylder rummet. Vi sover blot i dette lys, koncentrerer os kun om lyset og vil derved blive i stand til at forstå Det Klare Lys.
Når vi praktiserer Det Klare Lys, er det vigtigt, at vi visualiserer vores hjerte som en lotus med fire røde kronblade. I lotusblomsten visualiserer vi Guru Rinpoche i lille størrelse, strålende af lys.
Rinpoche giver et eksempel: Fra en elektrisk pære af glas kommer lyset bare ud, vi kan ikke se pæren (glas-beholderen). På samme måde er vor krop helt fyldt med lys, og idet kroppen fyldes af lys, opløses den i lys, hvorefter vi fokuserer på hele værelset, opfyldt af lys, og måske efterhånden hele den egn og det sted, hvor vi er. På denne måde søger vi at falde i søvn. Sådan kan vi langsomt erfare dette Klare Lys.
Når vi visualiserer Guruen og Vajra Yogini, er det vigtigt at se dem som gennemsigtige og lysende, ikke som lerfigurer.
Vi må prøve at udvikle visualiseringens klarhed. Hver detalje i klæderne og smykkerne skal stå klart. Alle disse klædningsstykker og smykker har symbolsk betydning. Det er ikke kun pyntegenstande. Derfor vil det være meget nyttigt at kunne visualisere smykker og klædning i alle enkeltheder.
Ligesom i visualiseringen af Guru Rinpoche skal vi her være opfyldt af hengivenhed og tillid til, at den har Buddhas kraft i sig og er fuld af forståelse, medfølelse og kvaliteter. Vi gør os ikke bare tomme forhåbninger. Det er ikke en bøn til regnbuen eller til en sky. Vores bøn er rettet til Buddha, som besidder kraften til at forstå, til at være medfølende og til at udrette noget.
Denne tillid og hengivenhed vil få ethvert ønske vi har til at gå i opfyldelse. Det var Guru Rinpoches løfte til os, inden han begav sig af sted til Det Kobberfarvede Bjerg. Han lovede, at han ville udstråle forskellige former til forskellige tider. Han vil komme i normal menneskelig skikkelse for at hjælpe væsener. Derfor har vi velsignelsen af hans udstrålinger hos os som for eksempel H.H. Karmapa, H.H. Dudjom Rinpoche, Kalu Rinpoche og mange andre store Guruer. De er alle udstrålinger af Guru Padmasambhava.
Vi kan visualisere Guruen i den form, fordi det er signifikant og meningsfuldt. Formen er af samme natur som Buddhaer og Guruer i fortid, nutid og fremtid.
Derved vil vi kunne fjerne alle former for sygdom, onde indflydelser og forhindringer, samtidig med, at det vil hjælpe os til at opfylde ethvert ønske, vi måtte have.
Uanset hvad vi ønsker og beder for, må vi aldrig tøve. ”Jeg beder til Guruen - hvad enten det hjælper eller ej”. Der er ikke noget godt ved at tøve. Det gælder om at stole på Guruen.
”Ske hvad der vil, jeg stoler fuldstændig på Guruen!”
Af den grund, fordi vi er uden tøven, vil det hele fungere af sig selv.
Så snart der opstår tøven over for siddhier og velsignelser, vil det føles, som om det fungerer knap så godt.
Vi har fået visualiseringen af Vajra Yogini og Guru Rinpoche forklaret, men vi vil ikke straks kunne se det hele for os. Det skal dog ikke få os til at være opgivende: ”Å nej, jeg kan ikke visualisere, jeg må hellere lade være”. Det skal nok komme efterhånden.
Jo bedre vi koncentrerer os, og jo stærkere hengivenhed vi føler, jo hurtigere vil meditationen udvikle sig af sig selv.
Guru Yoga praksis, meditation på Guruen, er en af de vigtigste. Buddha Shakyamuni eller de fortidige Buddhaer kan vi høre en masse om, men vi kan ikke møde dem. Gennem Guruernes udstrålinger kan vi lære dem at kende, virkelig komme til at opleve dem og virkeliggøre deres bevidsthedsniveau.
Når vi for eksempel mediterer på Guruen, som Hans Hellighed Karmapa eller Dudjom Rinpoche eller enhver Guru, vi modtager belæringerne fra, vil det blive mere kraftfuldt ved, at vi mediterer på dem som uadskillelige fra Guru Rinpoche.
Jo mere vi tænker på Guruen, jo lettere vil velsignelserne kunne nå os.
Det er ligesom at investere penge i stedet for at lade dem ligge urørt. Ved at investere dem, kan vi forøge vores formue. På samme måde: Jo mere vi beder til Guruen og tænker på Guruen, jo flere forhindringer og urenheder bliver der renset væk.
Og på samme måde med belæringerne, hvis vi modtager dem uden at praktisere, vil der ikke ske de store fremskridt. Det gør ikke stor nytte.
Efter meditationen er det vigtigt at modtage indvielse (abhisheka eller wang). For at modtage denne indvielse skal vi visualisere de tre stavelser i de tre farver fra Guruens tre steder, hvidt i pandecentret i form af den hvide stavelse OM. Rødt fra stavelsen AH i talecentret i struben, og blåt fra stavelsen HUNG i hjertecentret. Så beder vi til Guruen, og fra det hvide OM udstråles der lys, som strømmer ind i vores pandecenter. Alle kroppens urenheder og formørkelser, alle ophobninger fra fortiden renses af lyset, og vi modtager vaseindvielsen (bumpa wang). Dette giver os indvielsen til at meditere på Guruens eller på Buddhas form, og det kan bringe os til Nirmanakaya-planet, der er det niveau, vi kan erkende herigennem.
Herefter forestiller vi os, at der fra Guruens talecenter, fra stavelsen AH strømmer rødt lys. Vi skal forestille os, at det opløses ind i vores talecenter, og alle talens urenheder renses væk. Vi modtager talens hemmelige indvielse, sung sangwa wang. Sung betyder tale, sangwa betyder hemmelig og wang betyder indvielse. Derved er vi indviet til at recitere mantraer, og som resultat heraf realiserer vi Sambhoghakayas plan.
Nu stråler der fra Guruens hjertecenter, fra stavelsen HUNG, blåt lys ud, og det opløses ind i vores hjerte. Alle sindets urenheder renses. Vi bemyndiges til at fokusere på koncentrationsobjektet, vi får bemyndigelse til at praktisere shamatha (shine), meditativ koncentration. Vi modtager visdommens transcendentale sindsindvielse (thug sherab yeshe kyi wang). Derved kan vi opnå Dharmakayas plan som resultat.
Hidtil har vi fået disse indvielser én ad gangen, men ved den fjerde indvielse skal vi koncentrere os om alle tre centre, i Guruens pande, strube og hjerte. På én gang kommer de tre lys fra Guruens tre steder, opløses ind i vores tre steder og renser alle de subtile urenheder. Vi modtager den absolutte indvielse og indvies til at meditere eller træde ind på Mahamudras eller Mahasandhis vej - Chakgya Chenpo eller Dzogpa Chenpo. Herved kan vi som resultat realisere den fjerde Kaya, der på sanskrit hedder Svabhavikakaya, på tibetansk Ngowo-nyikyi-ku.
Som konklusionen på denne praksis koncentrerer vi os om Guruens hjertecenter. Guruen udstråler nu rødt lys i stedet for blåt fra hjertet, og det opløses ind i vores hjerte. Dette røde lys føles meget varmt og vores krop i form af Vajra Yogini fyldes af en en slags frydefuld oplevelse. Derpå opløser Vajra Yoginis form sig i lys. Lyset opløses ind i Guruens hjertecenter. Derpå opløses Guruen i tomhed, på samme måde som en regnbue opløses i rummet. Når den blot forsvinder i rummet, finder vi intet spor af regnbuen. På samme måde opløses Guruen i tomhed, og vi forsøger at se sindets natur. Når der ikke er nogen form for tanke, finder vi en slags stilhedsoplevelse. Den kaldes på tibetansk næpa, der betyder stilhedsnatur, hvor sindet er frit, er tomhed, er stilhed.
Hvis der begynder at opstå tanker midt i vores meditation, visualiserer vi straks eller tænker på vores opholdssted som Guru Padmasambhavas rene Buddhaland, Det Kobberfarvede Bjerg, Sangdog Palri. Huset vi befinder os i, ser vi som Guru Padmasambhavas palads eller vores Rodgurus palads. Alle væsener i vores omgivelser ser vi som Dakaer og Dakinier. Det er vigtigt altid at være opmærksom og huske på Guruens godhed.

Uanset hvilken praksis vi udfører - om det er en sadhana, eller shine / lhagtong meditation eller blot ngøndro eller medfølelsesmeditation, er det meget vigtigt, at vi begynder med at udvikle medfølelse med alle levende væsener. At ændre sindets indstilling er af afgørende betydning, når vi påbegynder en praksis. Vi skal iagttage, om vi gør denne praksis til gavn for alle væsener eller for at skade andre, om vi skaber flere sindsgifte eller slipper af med sindsgiftene. Hvis vi praktiserer på en forkert måde, er det meget vigtigt at ændre sin indstilling: ”Jeg må påbegynde denne praksis for at gavne alle levende væsener”. At begynde med den højeste medfølende forberedelse er meget vigtigt.
For det andet - når vi praktiserer meditation, sadhana eller en hvilken som helst praksis, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om legeme, tale og sind. Hvis vort sind vandrer hid og did, er vor praksis ikke til megen nytte. Så det er vigtigt at være opmærksom på det, vi praktiserer. Hvis vi f.eks. koncentrerer på et objekt, bør vi virkeligt være koncentrerede, vi bør altid være årvågne. Hvis vi reciterer mantraer, skal vi være bevidste om, hvad vi reciterer. Dette er meget vigtigt.
Vi skal desuden praktisere den højeste ikke-tilknytning. Vi skal være bevidste om, hvad vi praktiserer, men uden nogen tilknytning til det. Hvis vi f.eks. tænker: ”Jeg har simpelthen praktiseret så godt” - så er det tilknytning.
Vi skal altså altid være opmærksomme i vores praksis og vores recitation, og vores praksis skal udføres med en forståelse af shunyata (essentiel tomhed).
Endelig skal vi afslutte med at videregive fortjenesten til alle væsener. Hver gang vi har reciteret mantraer, eller vi har koncentreret os om Guruen eller en anden form, eller vi har fuldført en sadhana, er det vigtigt, at vi videregiver fortjenesten til alle levende væsener.
Vi begynder meditationen med medfølelse, så vores praksis ikke spoleres. Man kan godt nøjes med den egentlige praksis, men når vi begynder med medfølelse, bliver vores meditation meget fortjenst-fuld. Vi praktiserer uden tilknytning, så vi får en sand praksis. Vi afslutter med medfølelse og videregivelse af fortjenesten. Derved kan fortjenesten aldrig gå tabt. Det svarer til at hælde en dråbe i havet. Med mindre hele havet bliver udtørret, vil dråben aldrig forsvinde.

Guru Yoga meditation er essensen af alle praksisformer og er meget kraftfuld. Samtidig er det en meget enkel praksis uden nogen form for fælder på vejen, uden forhindringer af nogen art. Det er også den direkte og hurtigste vej til oplysning. Det er den hurtigste vej til at virkeliggøre siddhierne og velsignelsernes kraft.
Guru Yoga praksis inkluderer den forberedende praksis såvel som hovedpraksis. Guru Yoga praksis inkluderer opbyggelsesfasen og fuldendelsesfasen, kyerim og dzogrim. Den inkluderer også både Mahamudra og Dzogchen. Guru Yoga praksis fjerner alle former for forhindringer. Den kan hjælpe os i dette liv, i bardoen og i de næste liv. Alt efter vores egen indsats kan Guru Yoga praksis føre os til den fuldkomne oplyste tilstand.
Den tekst, som er i Rinpoches hænder er en meget kortfattet ngøndro med Guru Yoga skrevet af den første Khyentse Rinpoche. Den kan praktiseres af både Mahamudra og Dzogchen praktiserende og kan også bruges af begyndere som en meget let og meget kraftfuld ngøndro. (Her giver Rinpoche lung.) Efter denne tekst følger en kort udgave af ”Bønnen som fjerner alle forhindringer og opfylder alle ønsker” skrevet af Lama Mipham. Fremsigelsen af denne bøn vil tjene som samaya til den indvielse, vi har modtaget i dag.
Vi kan visualisere en bestemt Gurus ansigt hvis vi ønsker det, men hvis vi tænker på Guru Padmasambhava og ser ham som foreningen og legemliggørelsen af alle de Guruer, vi har modtaget indvielser og velsignelser fra, vil det være meget lettere. Hvis vi har mange Guruer, kan det være svært at skifte ansigtet ud hele tiden. Her forestiller vi os, at Guru Rinpoche holder sin vajra op i rummet. Det betyder at han betvinger alle forhindringer og onde indflydelser. Når Guru Rinpoche holder vajraen foran sit hjerte, ved hjertecentret, betyder det, at han fuldstændig har fuldendt oplysningen.


Noter:
1. Barche Lamsel fra Chokling Tersar.
2. Sampa Lhyndrup fra Rigzin Gødems terma.
3. Dysum Sangye bønnen fra Chokling Tersar.

Litteratur:
Dilgo Khyentse Rinpoche: The Wish-Fulfilling Jewel.