Dilgo Khyentse Rinpoche på Svanemøllevej (foto: Benny) |
H.H. Dilgo Khyentse Rinpoche:
Forklaringer på Guru Rinpoche meditation
Givet efter indvielserne i Karma Drub Djyling den 1. februar 1976
(oversat til dansk af Merete Skouenborg og bragt i Dharma Sol nr. 4, 2001)
Under sit eneste besøg i Danmark gav H.H. Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) indvielse til Guru Rinpoche (Barche Kynsel fra Chokling Tersar) og Karmapakshi.
I forbindelse med indvielsen til Guru Rinpoche gav Rinpoche den følgende forklaring på den ydre Guru Yoga ifølge en kort ngøndro-tekst fra den 1. Khyentse Rinpoche. Belæringerne blev oversat til engelsk af Tulku Pema Wangyal, søn af Kangyur Rinpoche.
En længere, meget detaljeret forklaring på den ydre Guru Yoga har Rinpoche udgivet i bogen ”The Wish-Fulfilling Jewel”.
Denne meditation på Guru Rinpoche har form af en Guru Yoga.
Vi begynder med at se stedet - uanset hvor vi befinder os under meditationen - som et rent Buddhaland. Vi ER allerede i et rent Buddhaland, men vores vanemæssige tankemønstre forhindrer os i at se stedets sande natur. Derfor opbygger vi bevidstheden om at være i et Buddhaland i vores meditation, hvorved vi faktisk bliver i stand til at se Buddhalandets sande natur.
Hvad angår os selv, skal vi ikke se os selv i vores normale krop, men i form af Vajra Yogini (tib. Dordje Naldjorma) stående midt i en lotus på en solskive over et lig.
Gudinden Vajra Yogini står i dansepositur. Hele kroppen er rød, og hun bærer en udsmykning af ben og juvelsmykker. I højre hånd holder hun en krum kniv med vajraskæfte. I venstre hånd har hun en kranieskål med nektar. I albuens krumning holder hun en vajrastav (kathvanga). Hun bærer et diadem på hovedet. Hun ser op mod Guru Rinpoche i rummet, som om hun venter på hans velsignelse. Nu visualiserer vi Guru Rinpoche i rummet. Vi forstiller os, at han sidder i en lotus på et månesæde. Vi skal se Guru Rinpoche ikke som en gammel mand, men som meget ung, ikke ældre end otte år.
Han skuer lige ud i rummet med opmærksomheden rettet mod alle væsener. Ansigtet er smilende og udtrykker medfølelse. Hans højre hånd hæver en vajra, og i venstre hånd holder han en kranieskål fuld af nektar. Han har lotushat på hovedet. Sådan visualiserer vi Guru Rinpoche.
I denne særlige meditation ser vi også på Guru Rinpoches klædedragt. Han har en hvid skjorte inderst, en blå kåbe i midten, og safranfarvede og røde rober over dem. Yderst bærer han en brokadekappe, som er brun.
Vi visualiserer også hans stav med trefork i venstre bøjede arm med tre forskellige kranier og behængt med små bjælder og trommer. Vi ser Guru Rinpoche midt i et væld af strålende regnbuelys. Vi kan også visualisere, at han er omgivet af Yidammer og Dakinier, Buddhaer og Bodhisattvaer, men vi kan nøjes med visualiseringen af Guru Rinpoche - at meditere på ham er nok.
Guru Rinpoche er legemliggørelsen af de tre Juveler, de tre Rødder og de tre Kayaer. Derfor behøver man ikke at visualisere resten af forsamlingen, men det er udmærket at gøre det.
Rinpoche siger, at hvis vi har tid, kan vi, mens vi visualiserer Guru Rinpoche og os selv som Vajra Yogini, recitere "De lange bønner til at fjerne forhindringer"1 og "Den lange ønskeopfyldende bøn"2 og også "Den syvlinjede bøn". Mangler vi tid, kan vi nøjes med "Den syvlinjede bøn" eller blot "Dysum Sangye bønnen"3 - eller vi kan blot recitere Vajra Guru mantraet, det er også nok.
Guru Rinpoche er en udstråling af alle Buddhaerne, og han har særlig kraft til at hjælpe væsener i Kali Yuga, den mørke tidsalder. Hvis vi derfor kan samle vores indsats om denne praksis, vil det være en meget effektiv vej til at overvinde forhindringer og vanskeligheder. Det vil være meget lettere at opnå resultater.
Svarende til styrken i vores hengivenhed vil vi modtage Guru Rinpoches velsignelser. Der er et billede, som udtrykker dette: Guruen er på overfladen som et hvidt snebjerg, og hvis hengivenhedens sol ikke skinner på bjerget, kan strømmen af velsignelser ikke flyde. Så snart hengivenhedens solstråler rammer bjerget, vil strømmen af velsignelser flyde af sig selv. Derfor vil det være meget godt for os at udvikle hengivenhed og tillid til denne praksis. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke hænger fast i vores egen stolthed, når det lykkes os at praktisere rigtig fint og tilfredsstillende. Den form for tilknytning vil skabe forhindringer for os.
Hvis vi er besværet af smerter på grund af sygdom eller af onde kræfter eller forhindringer og besværligheder med andre - hvis f.eks. folk bagtaler os - skal vi ikke lade det tage modet fra os eller mindske vores hengivenhed til Guruen.
Vi skal være mere trofaste over for Guruen og bede til ham, samtidig med, at vi accepterer vores vilkår og ser det som gammel karma, der ved Guruens kraft bringes til modning for at rense os. I tilfælde af den form for vanskeligheder skal vi intensivere vores bønner til Guruen og udvikle medfølelse med alle væsener: "Må andre aldrig komme til at opleve denne form for vanskeligheder eller noget andet, jeg bliver udsat for. Må det være sidste gang, den smerte viser sig i universet!" Og når vores tilværelse forløber godt og fredeligt, ønsker vi: "Må alle andre væsener også opleve denne form for lykke", og vi gør en slags ofring til Guruen uden at gøre forsøg på at fastholde lykken.
Når vi mediterer på ham, kan vi visualisere Guru Rinpoche over kronen på vores hoved. Når vi laver udrensende praksis, kan vi visualisere, at Guru Rinpoche er over vores hoved, og at nektaren flyder fra hans legeme og renser os for alle urenheder. Når vi er på vej et sted hen, er det vigtigt, at vi forestiller os Guruen over vores højre skulder. Derved bliver vores gang det samme som respektfuldt at gå rundt om ham, og blot at forestille sig det vil opbygge fortjeneste.
Når vi skal sove, er det vigtigt at vi forestiller os, at Guruen opløses i vores hjerte, og vi koncentrerer os om Guruens medfølelseslys, som opfylder rummet. Vi sover blot i dette lys, koncentrerer os kun om lyset og vil derved blive i stand til at forstå Det Klare Lys.
Når vi praktiserer Det Klare Lys, er det vigtigt, at vi visualiserer vores hjerte som en lotus med fire røde kronblade. I lotusblomsten visualiserer vi Guru Rinpoche i lille størrelse, strålende af lys.
Rinpoche giver et eksempel: Fra en elektrisk pære af glas kommer lyset bare ud, vi kan ikke se pæren (glas-beholderen). På samme måde er vor krop helt fyldt med lys, og idet kroppen fyldes af lys, opløses den i lys, hvorefter vi fokuserer på hele værelset, opfyldt af lys, og måske efterhånden hele den egn og det sted, hvor vi er. På denne måde søger vi at falde i søvn. Sådan kan vi langsomt erfare dette Klare Lys.
Når vi visualiserer Guruen og Vajra Yogini, er det vigtigt at se dem som gennemsigtige og lysende, ikke som lerfigurer.
Vi må prøve at udvikle visualiseringens klarhed. Hver detalje i klæderne og smykkerne skal stå klart. Alle disse klædningsstykker og smykker har symbolsk betydning. Det er ikke kun pyntegenstande. Derfor vil det være meget nyttigt at kunne visualisere smykker og klædning i alle enkeltheder.
Ligesom i visualiseringen af Guru Rinpoche skal vi her være opfyldt af hengivenhed og tillid til, at den har Buddhas kraft i sig og er fuld af forståelse, medfølelse og kvaliteter. Vi gør os ikke bare tomme forhåbninger. Det er ikke en bøn til regnbuen eller til en sky. Vores bøn er rettet til Buddha, som besidder kraften til at forstå, til at være medfølende og til at udrette noget.
Denne tillid og hengivenhed vil få ethvert ønske vi har til at gå i opfyldelse. Det var Guru Rinpoches løfte til os, inden han begav sig af sted til Det Kobberfarvede Bjerg. Han lovede, at han ville udstråle forskellige former til forskellige tider. Han vil komme i normal menneskelig skikkelse for at hjælpe væsener. Derfor har vi velsignelsen af hans udstrålinger hos os som for eksempel H.H. Karmapa, H.H. Dudjom Rinpoche, Kalu Rinpoche og mange andre store Guruer. De er alle udstrålinger af Guru Padmasambhava.
Vi kan visualisere Guruen i den form, fordi det er signifikant og meningsfuldt. Formen er af samme natur som Buddhaer og Guruer i fortid, nutid og fremtid.
Derved vil vi kunne fjerne alle former for sygdom, onde indflydelser og forhindringer, samtidig med, at det vil hjælpe os til at opfylde ethvert ønske, vi måtte have.
Uanset hvad vi ønsker og beder for, må vi aldrig tøve. ”Jeg beder til Guruen - hvad enten det hjælper eller ej”. Der er ikke noget godt ved at tøve. Det gælder om at stole på Guruen.
”Ske hvad der vil, jeg stoler fuldstændig på Guruen!”
Af den grund, fordi vi er uden tøven, vil det hele fungere af sig selv.
Så snart der opstår tøven over for siddhier og velsignelser, vil det føles, som om det fungerer knap så godt.
Vi har fået visualiseringen af Vajra Yogini og Guru Rinpoche forklaret, men vi vil ikke straks kunne se det hele for os. Det skal dog ikke få os til at være opgivende: ”Å nej, jeg kan ikke visualisere, jeg må hellere lade være”. Det skal nok komme efterhånden.
Jo bedre vi koncentrerer os, og jo stærkere hengivenhed vi føler, jo hurtigere vil meditationen udvikle sig af sig selv.
Guru Yoga praksis, meditation på Guruen, er en af de vigtigste. Buddha Shakyamuni eller de fortidige Buddhaer kan vi høre en masse om, men vi kan ikke møde dem. Gennem Guruernes udstrålinger kan vi lære dem at kende, virkelig komme til at opleve dem og virkeliggøre deres bevidsthedsniveau.
Når vi for eksempel mediterer på Guruen, som Hans Hellighed Karmapa eller Dudjom Rinpoche eller enhver Guru, vi modtager belæringerne fra, vil det blive mere kraftfuldt ved, at vi mediterer på dem som uadskillelige fra Guru Rinpoche.
Jo mere vi tænker på Guruen, jo lettere vil velsignelserne kunne nå os.
Det er ligesom at investere penge i stedet for at lade dem ligge urørt. Ved at investere dem, kan vi forøge vores formue. På samme måde: Jo mere vi beder til Guruen og tænker på Guruen, jo flere forhindringer og urenheder bliver der renset væk.
Og på samme måde med belæringerne, hvis vi modtager dem uden at praktisere, vil der ikke ske de store fremskridt. Det gør ikke stor nytte.
Efter meditationen er det vigtigt at modtage indvielse (abhisheka eller wang). For at modtage denne indvielse skal vi visualisere de tre stavelser i de tre farver fra Guruens tre steder, hvidt i pandecentret i form af den hvide stavelse OM. Rødt fra stavelsen AH i talecentret i struben, og blåt fra stavelsen HUNG i hjertecentret. Så beder vi til Guruen, og fra det hvide OM udstråles der lys, som strømmer ind i vores pandecenter. Alle kroppens urenheder og formørkelser, alle ophobninger fra fortiden renses af lyset, og vi modtager vaseindvielsen (bumpa wang). Dette giver os indvielsen til at meditere på Guruens eller på Buddhas form, og det kan bringe os til Nirmanakaya-planet, der er det niveau, vi kan erkende herigennem.
Herefter forestiller vi os, at der fra Guruens talecenter, fra stavelsen AH strømmer rødt lys. Vi skal forestille os, at det opløses ind i vores talecenter, og alle talens urenheder renses væk. Vi modtager talens hemmelige indvielse, sung sangwa wang. Sung betyder tale, sangwa betyder hemmelig og wang betyder indvielse. Derved er vi indviet til at recitere mantraer, og som resultat heraf realiserer vi Sambhoghakayas plan.
Nu stråler der fra Guruens hjertecenter, fra stavelsen HUNG, blåt lys ud, og det opløses ind i vores hjerte. Alle sindets urenheder renses. Vi bemyndiges til at fokusere på koncentrationsobjektet, vi får bemyndigelse til at praktisere shamatha (shine), meditativ koncentration. Vi modtager visdommens transcendentale sindsindvielse (thug sherab yeshe kyi wang). Derved kan vi opnå Dharmakayas plan som resultat.
Hidtil har vi fået disse indvielser én ad gangen, men ved den fjerde indvielse skal vi koncentrere os om alle tre centre, i Guruens pande, strube og hjerte. På én gang kommer de tre lys fra Guruens tre steder, opløses ind i vores tre steder og renser alle de subtile urenheder. Vi modtager den absolutte indvielse og indvies til at meditere eller træde ind på Mahamudras eller Mahasandhis vej - Chakgya Chenpo eller Dzogpa Chenpo. Herved kan vi som resultat realisere den fjerde Kaya, der på sanskrit hedder Svabhavikakaya, på tibetansk Ngowo-nyikyi-ku.
Som konklusionen på denne praksis koncentrerer vi os om Guruens hjertecenter. Guruen udstråler nu rødt lys i stedet for blåt fra hjertet, og det opløses ind i vores hjerte. Dette røde lys føles meget varmt og vores krop i form af Vajra Yogini fyldes af en en slags frydefuld oplevelse. Derpå opløser Vajra Yoginis form sig i lys. Lyset opløses ind i Guruens hjertecenter. Derpå opløses Guruen i tomhed, på samme måde som en regnbue opløses i rummet. Når den blot forsvinder i rummet, finder vi intet spor af regnbuen. På samme måde opløses Guruen i tomhed, og vi forsøger at se sindets natur. Når der ikke er nogen form for tanke, finder vi en slags stilhedsoplevelse. Den kaldes på tibetansk næpa, der betyder stilhedsnatur, hvor sindet er frit, er tomhed, er stilhed.
Hvis der begynder at opstå tanker midt i vores meditation, visualiserer vi straks eller tænker på vores opholdssted som Guru Padmasambhavas rene Buddhaland, Det Kobberfarvede Bjerg, Sangdog Palri. Huset vi befinder os i, ser vi som Guru Padmasambhavas palads eller vores Rodgurus palads. Alle væsener i vores omgivelser ser vi som Dakaer og Dakinier. Det er vigtigt altid at være opmærksom og huske på Guruens godhed.
Uanset hvilken praksis vi udfører - om det er en sadhana, eller shine / lhagtong meditation eller blot ngøndro eller medfølelsesmeditation, er det meget vigtigt, at vi begynder med at udvikle medfølelse med alle levende væsener. At ændre sindets indstilling er af afgørende betydning, når vi påbegynder en praksis. Vi skal iagttage, om vi gør denne praksis til gavn for alle væsener eller for at skade andre, om vi skaber flere sindsgifte eller slipper af med sindsgiftene. Hvis vi praktiserer på en forkert måde, er det meget vigtigt at ændre sin indstilling: ”Jeg må påbegynde denne praksis for at gavne alle levende væsener”. At begynde med den højeste medfølende forberedelse er meget vigtigt.
For det andet - når vi praktiserer meditation, sadhana eller en hvilken som helst praksis, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om legeme, tale og sind. Hvis vort sind vandrer hid og did, er vor praksis ikke til megen nytte. Så det er vigtigt at være opmærksom på det, vi praktiserer. Hvis vi f.eks. koncentrerer på et objekt, bør vi virkeligt være koncentrerede, vi bør altid være årvågne. Hvis vi reciterer mantraer, skal vi være bevidste om, hvad vi reciterer. Dette er meget vigtigt.
Vi skal desuden praktisere den højeste ikke-tilknytning. Vi skal være bevidste om, hvad vi praktiserer, men uden nogen tilknytning til det. Hvis vi f.eks. tænker: ”Jeg har simpelthen praktiseret så godt” - så er det tilknytning.
Vi skal altså altid være opmærksomme i vores praksis og vores recitation, og vores praksis skal udføres med en forståelse af shunyata (essentiel tomhed).
Endelig skal vi afslutte med at videregive fortjenesten til alle væsener. Hver gang vi har reciteret mantraer, eller vi har koncentreret os om Guruen eller en anden form, eller vi har fuldført en sadhana, er det vigtigt, at vi videregiver fortjenesten til alle levende væsener.
Vi begynder meditationen med medfølelse, så vores praksis ikke spoleres. Man kan godt nøjes med den egentlige praksis, men når vi begynder med medfølelse, bliver vores meditation meget fortjenst-fuld. Vi praktiserer uden tilknytning, så vi får en sand praksis. Vi afslutter med medfølelse og videregivelse af fortjenesten. Derved kan fortjenesten aldrig gå tabt. Det svarer til at hælde en dråbe i havet. Med mindre hele havet bliver udtørret, vil dråben aldrig forsvinde.
Guru Yoga meditation er essensen af alle praksisformer og er meget kraftfuld. Samtidig er det en meget enkel praksis uden nogen form for fælder på vejen, uden forhindringer af nogen art. Det er også den direkte og hurtigste vej til oplysning. Det er den hurtigste vej til at virkeliggøre siddhierne og velsignelsernes kraft.
Guru Yoga praksis inkluderer den forberedende praksis såvel som hovedpraksis. Guru Yoga praksis inkluderer opbyggelsesfasen og fuldendelsesfasen, kyerim og dzogrim. Den inkluderer også både Mahamudra og Dzogchen. Guru Yoga praksis fjerner alle former for forhindringer. Den kan hjælpe os i dette liv, i bardoen og i de næste liv. Alt efter vores egen indsats kan Guru Yoga praksis føre os til den fuldkomne oplyste tilstand.
Den tekst, som er i Rinpoches hænder er en meget kortfattet ngøndro med Guru Yoga skrevet af den første Khyentse Rinpoche. Den kan praktiseres af både Mahamudra og Dzogchen praktiserende og kan også bruges af begyndere som en meget let og meget kraftfuld ngøndro. (Her giver Rinpoche lung.) Efter denne tekst følger en kort udgave af ”Bønnen som fjerner alle forhindringer og opfylder alle ønsker” skrevet af Lama Mipham. Fremsigelsen af denne bøn vil tjene som samaya til den indvielse, vi har modtaget i dag.
Vi kan visualisere en bestemt Gurus ansigt hvis vi ønsker det, men hvis vi tænker på Guru Padmasambhava og ser ham som foreningen og legemliggørelsen af alle de Guruer, vi har modtaget indvielser og velsignelser fra, vil det være meget lettere. Hvis vi har mange Guruer, kan det være svært at skifte ansigtet ud hele tiden. Her forestiller vi os, at Guru Rinpoche holder sin vajra op i rummet. Det betyder at han betvinger alle forhindringer og onde indflydelser. Når Guru Rinpoche holder vajraen foran sit hjerte, ved hjertecentret, betyder det, at han fuldstændig har fuldendt oplysningen.
Noter:
1. Barche Lamsel fra Chokling Tersar.
2. Sampa Lhyndrup fra Rigzin Gødems terma.
3. Dysum Sangye bønnen fra Chokling Tersar.
Litteratur:
Dilgo Khyentse Rinpoche: The Wish-Fulfilling Jewel.
Jeg var meget glad for at læse denne klare og grundige beskrivelse. Selvom jeg også var til stede og bagefter fik særlige instrukser af Tulku Pema Wangyal om at have Guru Rinpoche i hjertet når jeg sover, hvilket jeg hver nat har brugt lige siden, så var der nogle detaljer, jeg havde glemt.
ReplyDeleteJeg var så heldig at møde Dilgo Khyentse Rinpoche i Bhutan og senere til Bardoindvielserne i Bodhgaya samme år som Rinpoche døde.
Jeg var også meget glad for at læse de andre beskrivelser i de forskellige indlæg.
Tak for det.
Ole Nordstrøm