 |
| Tenga Rinpoche i haven på Svanemøllevej 1979 (foto: Benny) |
Den første
gang jeg mødte Tenga Rinpoche var under H.H. Karmapas besøg i Danmark i 1977.
Her tog jeg mit første foto af Rinpoche.
I vinteren 1978-79 skrev jeg artiklen "Tenga Rinpoche i Danmark" i det andet nummer af det buddhistiske tidsskrift Stupa. Artiklen indeholdt et interview med Tenga Rinpoche, der kort tid forinden (november 1978) var kommet til Danmark for at fungere som fastboende lama på Svanemøllevej.
I interviewet siger Rinpoche bl.a., at der tydeligvis er en stor interesse for Dharmaen i Danmark, og at han underviste folk efter et fast ugentligt program: mandag og tirsdag underviste Rinpoche i "Befrielsens Juvel", onsdag og torsdag i en mahamudra-tekst, der forklarede shine og lhagtong, lørdag var åben for forskellige gøremål, og søndag ledede han en shine meditation.
Set i relation til de nuværende forhold var der klart tale om paradisiske tilstande. Tænk at have en kanonhøj mester som Tenga Rinpoche som fastboende lama i Danmark - og her taler vi vel at mærke kun om begyndelsen på eventyret. Som Rinpoche lakonisk siger i interviewet: "Det fremtidige program vil afhænge af, hvordan folk udvikler sig her. Jeg vil først se, hvad folk har fået ud af shine meditationen. Derefter kan jeg se, hvad de har brug for." Dette skulle senere vise sig at være ganske meget.
Efter ganske kort tid var vi en skare af hengivne elever med julelys i øjnene. Der var ingen ende på Rinpoches gavmildhed. Min egen interesse for indvielser og hemmelige esoteriske instruktioner er ganske betydelig, og jeg kan ikke påstå, at jeg led under nogen form for afsavn, mens Rinpoche var i Danmark, snarere tværtimod. Intet var for godt til Rinpoches trofaste elever.
Da Tenga Rinpoche senere lukkede op for godteposen under sine månedlange sommerkurser i Rødby, var der rig lejlighed til at modtage dybere personlig meditationsvejledning. Rinpoche stillede aldrig ultimative krav om, at hans elever skulle fuldføre en formel ngøndro som betingelse for hans instruktioner. Som Rinpoche sagde: "Ngøndroen har mange rensende og åbnende kvaliteter, men de samme kvaliteter er også indeholdt i de øvrige praksisformer. Det vigtigste er, at man hver især finder den praksis, man kan lide at lave og bruger den hver dag.
Tenga Rinpoche har altid lagt vægt på Dharma anvendt i det daglige liv. Under sine kursus gik Rinpoche gerne rundt blandt teltene og madrasserne på sovesalen for at se, hvordan folk havde indrettet sig og for at hilse på hver enkelt deltager. Under sit ophold i København tog han også tit på hjemmebesøg for at se folks hjem, give sin velsignelse og udføre en lille praksis i hjemmet. F.eks. besøgte Rinpoche mig og min familie, mens vi boede i Vallensbæk. Hannah Nydahl kom med som oversætter, og Rinpoche medbragte den lille røde bog med meditationen på Guru Rinpoche i sit frydsaspekt, Guru Dewa Thjenpo.
Rinpoches forhold til andre mennesker var præget af hans store indsigt og menneskekundskab. Selv om vi ikke alle opførte os som religiøse helgener under Rinpoches kurser, følte man aldrig, at Rinpoche dømte nogen. Han forstod, hvor hver enkelt elev befandt sig i sin udvikling og viste konstant overbærenhed og medfølelse. Sjældent har man mødt et mere kærligt og forstående menneske.
Ordet menneske er centralt, når man taler om Tenga Rinpoche. Aldrig mærkede man noget selvhøjtideligt eller opstyltet ved Rinpoche. Jeg husker f.eks. en episode, hvor en højere rangerende lama var på besøg i centeret samtidig med Rinpoche. Denne lamas munke udtrykte stor forargelse over, at Tenga Rinpoche sad på en trone, der var lige så høj som den omtalte storlamas. Tenga Rinpoches reaktion var ganske enkel. "Naturligvis skal jeg ikke sidde lige så højt som denne store lama", sagde han med et glimt i øjet og fjernede den ene af puderne på sin trone. Hermed viste Rinpoche både beskedenhed og høflighed, samtidig med, at de omtalte munke kom til at stå i et komisk lys.
Engang fortalte jeg Rinpoche om en mislykket phowa meditation, hvor jeg var blevet ringet op (før mobilens tid) og havde taget telefonrøret, mens jeg var ved at sende bevidstheden op til Buddha Øpamé. Det fandt Rinpoche hylende grinagtigt, og han drillede mig i mange år derefter med at efterligne mig siddende i dyb meditation og sige "HIK", hvorefter han viste, hvordan jeg med et tåbeligt ansigtsudtryk tog telefonrøret og sagde "Hallo".
Ikke blot havde Rinpoche en udviklet form for humor, han havde også mange kreative, kunstneriske talenter. F.eks. husker jeg, hvordan Rinpoche under forklaringen af en speciel mandala, der bestod af mange guddomme med dyrehoveder fik utilstrækkelig hjælp fra en middelmådig oversætter, der ikke var inde i den tibetanske zoologi. Rinpoche tog nu sin skitseblok frem og tegnede ét efter ét de forskellige dyr, i bedste Jørgens Clevin stil.
Mandalaens rumgeometri og symbolik er et område, som Rinpoche har delagtiggjort mange danske buddhister i, både ved sine mandalaklasser og i forbindelse med sine jidam-forklaringer.
Også musik og dans var Rinpoches speciale. Jeg overværede f.eks. Rinpoche instruere en kendt dansk musiker i at komponere musik til fløjte i forbindelse med en indvielse til Sarasvati. Desuden er det en kendt sag, at Rinpoche i sine yngre dage mestrede cham, de rituelle tantriske danse.
Selv om Tenga Rinpoche var et utroligt sødt menneske, var det en alvorlig misforståelse at betragte ham som en rar hyggeonkel. Har man oplevet Rinpoche under udførelsen af et esoterisk tantrisk ritual, har man oplevet en levendegørelse af stærke spirituelle energier, der får hårene til at rejse sig. Specielt i forbindelse med de vrede praksisformer var man aldrig i tvivl om Rinpoches styrke.
På Svanemøllevej viste Rinpoche mig sine udviklede clairvoyante evner. Min hustru havde forladt hjemmet i en ulykkelig sindstilstand og havde ikke givet lyd fra sig i flere dage, og bekymret tog jeg ud til Svanemøllevej for at søge hjælp hos Tenga Rinpoche. Jeg satte mig ned på gulvtæppet i hans rum, og Rinpoche satte sig ned på tæppet overfor mig. Nu fandt han nogle små terninger frem og kastede dem ud på tæppet. Herefter sagde han: "Don't worry, she will call tonight." En halv time senere ringede min hustru ud til Svanemøllevej for at fortælle mig, at hun havde det godt. Bagefter tænkte jeg: "Det kan de terninger ikke have vist"
Under sine besøg i Danmark har Tenga Rinpoche givet et hav af indvielser af belæringer, både offentligt og privat. Hans repertoire strakte sig fra buddhisme for børn til de højeste mahamudra og dzogchen belæringer. Han var en mester, der kunne det hele.
Tenga Rinpoche har gennem årene givet os så utroligt meget. Det er en meget omfattende men utrolig betydningsfuld opgave at samle alle disse skatte. Mange husker sikkert Tenga Rinpoche store jidam-forklaringer til den hvide Tara, Rinpoches egen jidam, og Dordje Phurpa, der altid blev brugt i forbindelse med Tenga Rinpoches sommerkurser i Rødby, men mange andre værdifulde forklaringer venter på at blive "gravet frem" og gjort tilgængelige for eftertiden. Jeg vil stærkt opfordre Rinpoches elever til at medvirke til denne opgave.
Lige så vidunderligt det var at have Tenga Rinpoche i vor nærhed i den omtalte "gyldne tid", lige så smertefuldt var det for Tenga Rinpoches gamle elever at opleve den stagnation, der fulgte i kølvandet på den tragiske splittelse i Kadjy sanghaen i forbindelse med Karmapa-konflikten. Heldigvis har vi i de seneste år oplevet en fornyet og frisk interesse for tibetansk buddhisme i Danmark.
På trods af store tilbagevendende problemer med helbredet svigtede Tenga Rinpoche aldrig sine danske elever. F.eks. kom vi tæt på den gode oplevelse fra Rinpoches gamle sommerkurser under det meget vellykkede phowa kursus på Rangjung Yeshe Gomde i 2000.
Senere har Rinpoche regelmæssigt besøgt både København og Odense, og her har Rinpoche givet mange værdifulde meditationsinstruktioner og meget stærke indvielser.
Senest fejrede vi Tenga Rinpoches 80 års fødselsdag på smukkeste vis i København.
Ingen af os var klar over, at den glade fest med god musikalsk underholdning og rigelige mængder af dejlig mad og drikkevarer skulle blive "den sidste nadver" med Rinpoche.
Sidst i marts 2012 blev det uudholdeligt for Rinpoche at være i den gamle syge krop, og han besluttede at skifte legeme. Nu beder vi for, at han snart kommer igen.
Vi er alle uhyre glade og taknemmelige for, at vi har fået mulighed for at møde den store mester Tenga Rinpoche.
Ære være Tenga Rinpoches minde!
I vinteren 1978-79 skrev jeg artiklen "Tenga Rinpoche i Danmark" i det andet nummer af det buddhistiske tidsskrift Stupa. Artiklen indeholdt et interview med Tenga Rinpoche, der kort tid forinden (november 1978) var kommet til Danmark for at fungere som fastboende lama på Svanemøllevej.
I interviewet siger Rinpoche bl.a., at der tydeligvis er en stor interesse for Dharmaen i Danmark, og at han underviste folk efter et fast ugentligt program: mandag og tirsdag underviste Rinpoche i "Befrielsens Juvel", onsdag og torsdag i en mahamudra-tekst, der forklarede shine og lhagtong, lørdag var åben for forskellige gøremål, og søndag ledede han en shine meditation.
Set i relation til de nuværende forhold var der klart tale om paradisiske tilstande. Tænk at have en kanonhøj mester som Tenga Rinpoche som fastboende lama i Danmark - og her taler vi vel at mærke kun om begyndelsen på eventyret. Som Rinpoche lakonisk siger i interviewet: "Det fremtidige program vil afhænge af, hvordan folk udvikler sig her. Jeg vil først se, hvad folk har fået ud af shine meditationen. Derefter kan jeg se, hvad de har brug for." Dette skulle senere vise sig at være ganske meget.
Efter ganske kort tid var vi en skare af hengivne elever med julelys i øjnene. Der var ingen ende på Rinpoches gavmildhed. Min egen interesse for indvielser og hemmelige esoteriske instruktioner er ganske betydelig, og jeg kan ikke påstå, at jeg led under nogen form for afsavn, mens Rinpoche var i Danmark, snarere tværtimod. Intet var for godt til Rinpoches trofaste elever.
Da Tenga Rinpoche senere lukkede op for godteposen under sine månedlange sommerkurser i Rødby, var der rig lejlighed til at modtage dybere personlig meditationsvejledning. Rinpoche stillede aldrig ultimative krav om, at hans elever skulle fuldføre en formel ngøndro som betingelse for hans instruktioner. Som Rinpoche sagde: "Ngøndroen har mange rensende og åbnende kvaliteter, men de samme kvaliteter er også indeholdt i de øvrige praksisformer. Det vigtigste er, at man hver især finder den praksis, man kan lide at lave og bruger den hver dag.
Tenga Rinpoche har altid lagt vægt på Dharma anvendt i det daglige liv. Under sine kursus gik Rinpoche gerne rundt blandt teltene og madrasserne på sovesalen for at se, hvordan folk havde indrettet sig og for at hilse på hver enkelt deltager. Under sit ophold i København tog han også tit på hjemmebesøg for at se folks hjem, give sin velsignelse og udføre en lille praksis i hjemmet. F.eks. besøgte Rinpoche mig og min familie, mens vi boede i Vallensbæk. Hannah Nydahl kom med som oversætter, og Rinpoche medbragte den lille røde bog med meditationen på Guru Rinpoche i sit frydsaspekt, Guru Dewa Thjenpo.
Rinpoches forhold til andre mennesker var præget af hans store indsigt og menneskekundskab. Selv om vi ikke alle opførte os som religiøse helgener under Rinpoches kurser, følte man aldrig, at Rinpoche dømte nogen. Han forstod, hvor hver enkelt elev befandt sig i sin udvikling og viste konstant overbærenhed og medfølelse. Sjældent har man mødt et mere kærligt og forstående menneske.
Ordet menneske er centralt, når man taler om Tenga Rinpoche. Aldrig mærkede man noget selvhøjtideligt eller opstyltet ved Rinpoche. Jeg husker f.eks. en episode, hvor en højere rangerende lama var på besøg i centeret samtidig med Rinpoche. Denne lamas munke udtrykte stor forargelse over, at Tenga Rinpoche sad på en trone, der var lige så høj som den omtalte storlamas. Tenga Rinpoches reaktion var ganske enkel. "Naturligvis skal jeg ikke sidde lige så højt som denne store lama", sagde han med et glimt i øjet og fjernede den ene af puderne på sin trone. Hermed viste Rinpoche både beskedenhed og høflighed, samtidig med, at de omtalte munke kom til at stå i et komisk lys.
Engang fortalte jeg Rinpoche om en mislykket phowa meditation, hvor jeg var blevet ringet op (før mobilens tid) og havde taget telefonrøret, mens jeg var ved at sende bevidstheden op til Buddha Øpamé. Det fandt Rinpoche hylende grinagtigt, og han drillede mig i mange år derefter med at efterligne mig siddende i dyb meditation og sige "HIK", hvorefter han viste, hvordan jeg med et tåbeligt ansigtsudtryk tog telefonrøret og sagde "Hallo".
Ikke blot havde Rinpoche en udviklet form for humor, han havde også mange kreative, kunstneriske talenter. F.eks. husker jeg, hvordan Rinpoche under forklaringen af en speciel mandala, der bestod af mange guddomme med dyrehoveder fik utilstrækkelig hjælp fra en middelmådig oversætter, der ikke var inde i den tibetanske zoologi. Rinpoche tog nu sin skitseblok frem og tegnede ét efter ét de forskellige dyr, i bedste Jørgens Clevin stil.
Mandalaens rumgeometri og symbolik er et område, som Rinpoche har delagtiggjort mange danske buddhister i, både ved sine mandalaklasser og i forbindelse med sine jidam-forklaringer.
Også musik og dans var Rinpoches speciale. Jeg overværede f.eks. Rinpoche instruere en kendt dansk musiker i at komponere musik til fløjte i forbindelse med en indvielse til Sarasvati. Desuden er det en kendt sag, at Rinpoche i sine yngre dage mestrede cham, de rituelle tantriske danse.
Selv om Tenga Rinpoche var et utroligt sødt menneske, var det en alvorlig misforståelse at betragte ham som en rar hyggeonkel. Har man oplevet Rinpoche under udførelsen af et esoterisk tantrisk ritual, har man oplevet en levendegørelse af stærke spirituelle energier, der får hårene til at rejse sig. Specielt i forbindelse med de vrede praksisformer var man aldrig i tvivl om Rinpoches styrke.
På Svanemøllevej viste Rinpoche mig sine udviklede clairvoyante evner. Min hustru havde forladt hjemmet i en ulykkelig sindstilstand og havde ikke givet lyd fra sig i flere dage, og bekymret tog jeg ud til Svanemøllevej for at søge hjælp hos Tenga Rinpoche. Jeg satte mig ned på gulvtæppet i hans rum, og Rinpoche satte sig ned på tæppet overfor mig. Nu fandt han nogle små terninger frem og kastede dem ud på tæppet. Herefter sagde han: "Don't worry, she will call tonight." En halv time senere ringede min hustru ud til Svanemøllevej for at fortælle mig, at hun havde det godt. Bagefter tænkte jeg: "Det kan de terninger ikke have vist"
Under sine besøg i Danmark har Tenga Rinpoche givet et hav af indvielser af belæringer, både offentligt og privat. Hans repertoire strakte sig fra buddhisme for børn til de højeste mahamudra og dzogchen belæringer. Han var en mester, der kunne det hele.
Tenga Rinpoche har gennem årene givet os så utroligt meget. Det er en meget omfattende men utrolig betydningsfuld opgave at samle alle disse skatte. Mange husker sikkert Tenga Rinpoche store jidam-forklaringer til den hvide Tara, Rinpoches egen jidam, og Dordje Phurpa, der altid blev brugt i forbindelse med Tenga Rinpoches sommerkurser i Rødby, men mange andre værdifulde forklaringer venter på at blive "gravet frem" og gjort tilgængelige for eftertiden. Jeg vil stærkt opfordre Rinpoches elever til at medvirke til denne opgave.
Lige så vidunderligt det var at have Tenga Rinpoche i vor nærhed i den omtalte "gyldne tid", lige så smertefuldt var det for Tenga Rinpoches gamle elever at opleve den stagnation, der fulgte i kølvandet på den tragiske splittelse i Kadjy sanghaen i forbindelse med Karmapa-konflikten. Heldigvis har vi i de seneste år oplevet en fornyet og frisk interesse for tibetansk buddhisme i Danmark.
På trods af store tilbagevendende problemer med helbredet svigtede Tenga Rinpoche aldrig sine danske elever. F.eks. kom vi tæt på den gode oplevelse fra Rinpoches gamle sommerkurser under det meget vellykkede phowa kursus på Rangjung Yeshe Gomde i 2000.
Senere har Rinpoche regelmæssigt besøgt både København og Odense, og her har Rinpoche givet mange værdifulde meditationsinstruktioner og meget stærke indvielser.
Senest fejrede vi Tenga Rinpoches 80 års fødselsdag på smukkeste vis i København.
Ingen af os var klar over, at den glade fest med god musikalsk underholdning og rigelige mængder af dejlig mad og drikkevarer skulle blive "den sidste nadver" med Rinpoche.
Sidst i marts 2012 blev det uudholdeligt for Rinpoche at være i den gamle syge krop, og han besluttede at skifte legeme. Nu beder vi for, at han snart kommer igen.
Vi er alle uhyre glade og taknemmelige for, at vi har fået mulighed for at møde den store mester Tenga Rinpoche.
Ære være Tenga Rinpoches minde!
No comments:
Post a Comment